HD på CBS 3.35

Dalgas Have 15
Frederiksberg, 2000
Denmark

About HD på CBS

HD på CBS HD på CBS is a well known place listed as College & University in Frederiksberg , University in Frederiksberg ,

Contact Details & Working Hours

Details

CBS er landets største udbyder af HD-uddannelsen med HD 1. del og ni forskellige HD 2. dels studier. I studieåret 2015/2016 udbyder vi mere end 110 enkeltfag på HD-uddannelsen.

HD er en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse på deltid, som du kan læse ved siden af dit job - om aftenen, i weekenden eller online.

HD består af to selvstændige forløb, der hver tager to år:
På HD 1. del får du faglig erhvervsøkonomisk bredde, som danner grundlag for at fortsætte på HD 2. del. På HD 2. del vælger du en af ni specialistuddannelser, som er på bachelor niveau og adgangsgivende til relevante kandidatuddannelser på CBS.

På HD 1. del gennemgås erhvervsøkonomisk teori og metode til at analysere problemstillinger og udarbejde kvalificerede løsningsforslag i relation til dit job, som du kan bruge i din nuværende ansættelse eller som et spring fremad i karrieren. HD 1. del er i dag et anerkendt selvstændigt kompetencegivende forløb med den engelske titel Graduate Certificate in Business Administration. En bestået HD 1. del giver adgang til samtlige HD 2. dels studier på CBS.

Arbejdsbelastningen er i gennemsnit 20 timer om ugen, hvilket dækker undervisning, forberedelse, opgaver, eksamen og lignende. Undervisningen på HD 1. del ligger uden for normal arbejdstid på forskellige dage og tidspunkter. HD 1. del er normeret til 60 ECTS point svarende til ét årsværk.

HD 2. del, der er en specialistuddannelse på deltid. HD på CBS udbyder ni forskellige specialistuddannelser, der alle tager to år på deltid: Finansiering, Finansiel rådgivning, International Business, Marketing Management, Organisation og Ledelse, Regnskab og Økonomistyring, Supply Chain Management, Økonomistyring og Procesledelse samt vores helt nyoprettede Innovation Management der som den eneste udbydes på engelsk.

Alle fag der udbydes på HD på CBS kan læses som enkeltfag, hvis man har behov for en faglig opdatering indenfor et specifikt felt.

Med en samlet HD fra CBS bliver du i stand til at løse problemer af kompliceret karakter i private virksomheder samt inden for den offentlige sektor. Du får mulighed for at supplere dine erhvervserfaringer med en teoretisk uddannelse og opnår et højt kompetenceniveau inden for fx ledelse, økonomi og organisation.

Læs meget mere om vores HD uddannelse hér på vores hjemmeside: http://www.cbs.dk/efteruddannelse/hd-erhvervsoekonomisk-diplomuddannelse.