X-Trails Haderslev 3.8

4.8 star(s) from 21 votes
Fjordagerbakke
Haderslev, 6100
Denmark

About X-Trails Haderslev

Contact Details & Working Hours

Details

X-Trails er et udfordrende spor, som kan køres af den meget erfarne XC rytter og ellers af folk der elsker fart, tekniske udfordringer og adrenalin.

X-Trails er tænkt som et konkurrence spor, med start fra en rampe, hvor to ryttere bliver sendt afsted på samme tid. På vej mod mål, må man vælge de rigtige spor, for at komme først.
Der er flere valgmuligheder. Alle spor er udfordrende - også selvom man vælger den nemme vej. Der er små og store berms, drops, hop, rockgarden, to tabletops og tre gode nedkørsler. Der er en lang og 2 korte stigninger som alle er til at overleve. Der vil komme forhindringer på stigningerne.
Sporet vil blive lagt ud på Strava, så det er muligt at køre om bedste tid.

Vi forventer, at banen står færdig forår/sommer 2015. Her vil der være indvielse efterfuldt af et løb.


KØRSEL PÅ X TRAILS ER PÅ EGET ANSVAR! KØR IKKE OVER EVNE

BRUG GERNE BESKYTTELSE OG ALTID HJELM

GÅ EVT. SPORET IGENNEM OG KIG PÅ UDFORINGERNE INDEN DU KØRER

EN GOD IDE ER, AT KØRE SPORET MED EN MAKKER SÅ MAN ER TO

KØR KUN PÅ DE SPOR DER ER LAVET - BYG IKKE NYE SPOR ELLER SMUTVEJE

OPFØR JER ORDENTLIGT OG RYD OP EFTER JER

HUNDE OG HESTE ER TOTAL FORBUDT PÅ SPORET

P - Plads
Der kan parkeres for enden af Fjordagerbakkevej i højre side af vejen. Parker IKKE på X Yachts P Plads. Der skal være plads til, at lastbiler kan komme forbi med Yachts.
Der kan også parkeres i bunden af Fjordagerbakkevej på det grønne areal. Der, hvor man kommer i mål på sporet.

Kontakt os gerne første gang I besøger X-Trails så kører vi sporet med jer.
Kontakt os gerne med spørgsmål m.m.
Vi modtager gerne frivilige hjælpere til det sidste arbejde der skal udføres.

Now go' and have fun.

Venlig Hilsen
X-Trails Haderslev
Lasse Winther og Rene Havn Olsen


Forhistorien
Igennem mange år har vi arbejdet på, at finde et egnet sted, hvor vi kunne bygge og køre DH. Vi kom frem til flere gode steder I Haderslev kommune, men desværre, var det enten for farligt eller på et fredet område. Vi blev derfor afvist af kommune og naturstyrelsen. Vi kom endelig i 2013 frem til et sted, som ikke er DH-venligt, men som kunne bruges til AM/Enduro. Vi lavede en ansøgning til Kultur og fritid, om lov til at bygge på en af kommunens matrikler og samtidig søgte vi om midler. Vej og park så ingen hindring for, at vi byggede på deres grund og vi var så heldige, at få støtte fra prioritets-puljen. Udover Haderslev kommune, skulle vi også have kontrakt med X-Yachts som ejer den vold vi bruger til start m.m. Ligeledes skulle der en kontrakt på plads, med landmanden hvis jord vi krydser. Det er alt sammen på plads.
Så nu er vi gået igang med X trails, Haderslev. Det hele bliver bygget af frivillige.

Vedtægter for X-Trails Foreningen:

§1 Formål:
Foreningens formål er, at udbrede kendskabet til en actionfuld mountainbikesport. Foreningen ønsker, at skabe en inspirationsplatform for alle, hvor man kan udvikle sig til et højere teknisk niveau.
Foreningens formål er, at have en konkurrencepræget og eliteskabende tilgang.
X Trails Haderslev er et sted for alle, men tilgodeser de mere erfarende rytter.

§2 Hjemsted:
Foreningen hører til på X Trails Haderslev, Fjordagerbakkevej, Haderslev Kommune
Møder i forbindelse med klubben kan foregå hos formanden.

§3 Optagelsesbetingelser:
Foreningen optager alle der kan stå inde for vedtægterne samt de generelle regler, for at bruge X Trails Haderslev.
Foreningen kan ved generalforsamling eksludere medlemmer, der ikke lever op til - eller modarbejder de bestemmelser der er vedtaget i foreningen.

§4 Kontingent:
Medlemmerne er forpligtet til, at betale det af generalforsamlingen fastsatte kontingent
Der er 1 gratis prøve måned. Derefter koster der kontingent
3 måneder manglende kontingent betaling, vil medføre en eksklusion
Der kan forekomme grupper af befolkningen, som kan betale et nedsat kontingent. FX sociale projekter med unge e.l. Kontigent fastsættes her af bestyrelsen.

§5 Generalforsamling
Generalforsamlingen er X-Trails Haderslevs øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling holdes hvert år inden udgangen af januar. Indkaldelse skal ske mindst 1 måned inden generalforsamlineng og kan foregå via hjemmeside eller sociale medier.
Ekstra ordinær generalforsamling indkaldes med mindst 3 ugers varsel.
Medlemmer skal have været betalende medlem i mindst en måned, for at have stemmeret.
For at stille op til bestyrelse, er det et krav, at man i mindst et år har været – eller er engageret i X Trails Haderslev.

Den ordinære generalforsamlingens dagsorden vil indeholde:

1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens/bestyrelsens beretning.
4. Fremlæggelse/godkendelse af regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent.(stiftende generalforsamling)
6. Valg af formand, næstformand, kasserer og bestyrelse
7. Gennemgang af vedtægterne
8. Indkomne forslag.
9. Eventuelt.

Til den årlige generalforsamling er bestyrelsen på valg. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen af og blandt foreningens medlemmer. Bestyrelsen udpeger selv sin formand, næstformand og kasserer, og sidder for2 år ad gangen, således at 3 er på valg ét år, 2 det følgende år. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Der vælges 2 suppleanter, som er på valg hvert år.
Kassereren fremlægger årsregnskabet ved den årlige generalforsamling. Kassereren kan kun gøre brug af foreningens økonomi, ved skriftlig godkendelse/underskrift fra formanden.
Tegningsret har formand og kassereren.

§6 Vedtægtsændringer:
For at have en dynamisk forening, vil bestyrelsen til hver generalforsamling gennemgå vedtægterne. Dette for, at vedtægterne følger med i udviklingen og tidens tendenser.
Et menigt medlems ønske om ændringer af vedtægter, skal være tilsendt skriftlig til bestyrelsen. Herefter indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Forslag til ændringer af vedtægten vedtages eller forkastes på den ekstraordinære generalforsamling, og skal ske med mindst 2/3 deles flertal.

§7 opløsning af foreningen:
En nedlæggelse af foreningen kan kun ske med hele bestyrelsens opbakning. Er der enkelte der ikke ønsker at nedlægge foreningen, må det drøftes muligheden for, at foreningen overtages af de, som ønsker at træde til.
Ved en opløsning vil formuen overgå til en anden MTB klub, eller andre almennyttige formål i Haderslev kommune.