TIF Familiegymnastik 2.79

5 star(s) from 2 votes
Trekroner Alle 1
Roskilde, 4000
Denmark

About TIF Familiegymnastik

TIF Familiegymnastik TIF Familiegymnastik is a well known place listed as Sports/recreation/activities in Roskilde , Sports & Recreation in Roskilde ,

Contact Details & Working Hours

Details

Familiegymnastik – Trekroner IF
For 2-5 årige og deres familier
Søndage fra 10.00 – 11.30 fra september til og med april

Konceptet
Vi er flere frivillige instruktører, som skiftes til at stå for holdet, og vi har vores egne børn med. Vi starter altid med en goddag-sang og lidt fælles opvarmning. Herefter er der så fri leg i hallen. Vi hjælpes ad med at få lavet en stor redskabsbane, måske en gynge i tovene eller hvad vi ellers kan finde på, samt med at få airtrack, hockeystave, bolde med mere frem. Når klokken så er 11.15 hjælpes vi ad med rydde det hele på plads igen, og herefter afslutter vi med vores farvel-sang.

I er velkomne til at komme et par gange for at se om det er noget for jer, før I tilmelder jer. Tilmelding foregår via www.trekronerif.dk

Sæsonen starter første søndag i september og slutter sidste søndag i april. Der er ikke gymnastik i Trekronerskolens ferieperioder, og der kan forekomme aflysninger. Aflysninger annonceres på www.trekronerif.dk samt her på facebook. Begge steder kan I også se hvornår der er juleafslutning eller om vi eksempelvis gør noget særligt i forbindelse med fastelavn.
For ferieplan se www.trekronerskolen.roskilde.dk

Der er som regel rigtigt mange børn og voksne hver søndag. Derfor er der et par regler:

Mad og drikke
I er meget velkomne til at medbringe lidt at spise og drikke, som I kan sidde og nyde sammen med jeres børn, når de lige trænger til en lille pause. Desværre må det ikke indtages inde i hallen, men I må gerne sætte jer ud i mellemgangen eller oppe på balkonen.

Redskabsrummet
Ingen adgang for børn, da der er risiko for at komme i klemme mellem de mange store redskaber. Da vi kun kan være få voksne inde i rummet ad gangen er det også helt ok, at I står sammen med jeres børn ved døråbningen og er klar til at modtage redskaber, der skal ud, eller for at aflevere nogle, der skal på plads.
For at hjælpe børnene med at huske det plejer vi at sige, at de gerne være på hallens røde gulv, men ikke inde på redskabsrummets grå gulv.

Airtracken
Den aflange ”hoppepude” er ensrettet i retning hen mod vinduerne. Man må kun have bare tæer eller strømpesokker på airtracken. Ingen sko, heller ikke gymnastiksko.

Redskabsbanen
Den bygger vi som nævnt sammen. For at undgå sammenstød er den ensrettet med uret.

Bjerget
Bygges af en blå og en rød måtte. Kravl op ad den ene og rutch, tril eller tuml ned ad ned ad den anden.

Lad tylskørt og spidermankostumet blive derhjemme og kom i løstsiddende tøj og gerne bare tæer – voksne må også meget gerne hoppe i noget bevægelsesvenligt.

Kom og leg!

Mange hilsner
Annika, Jakob, Kirsten, Lene & Line