Thisted Dagpleje 2.93

4.9 star(s) from 40 votes
Skolegade 8 2. sal
Thisted, 7700
Denmark

About Thisted Dagpleje

Thisted Dagpleje Thisted Dagpleje is a well known place listed as Government Organization in Thisted ,

Contact Details & Working Hours

Details

Dagplejen i Thisted kommune er et pasningstilbud for de 0-2-årige. Nogle dagplejere bor inde i byen, andre i landlige omgivelser og det betyder selvfølgelig, at rammerne for det pædagogiske arbejde er noget forskelligt. Men fælles for alle er, at vi har veluddannede og engagerede dagplejere, der elsker at gøre en positiv forskel ud fra temaerne:

• Nærvær og omsorg
• Hjemlige omgivelser
• Et lille overskueligt miljø
• Tryghed og udvikling.

Der er ansat 142 dagplejere i Thisted Dagpleje. De fleste er kvinder, men vi har også en håndfuld mandlige dagplejere. Dagplejen er et pasningstilbud for ca. 500 børn. De enkelte dagplejere dækker hinanden ved ferie, sygdom og kurser.

Du er velkommen til at skrive kommentarer, forslag og ideer eller fortælle om din hverdag og dine oplevelser.
Vi er glade for alle indlæg og input, både ris og ros er velkommen på siden. Vi fjerner ikke kommentarer, blot fordi vi ikke er enige, men forventer en ordentlig og sober tone, hvor alle viser respekt for hinanden. Vi har dog nogle regler, som vi gerne vi have, at du læser, inden du kaster dig over tasterne. Så alle kan få en god oplevelse her på Facebooksiden.

Regler:
- Hold altid en god og konstruktiv tone i dine opslag og kommentarer. Brug din sunde fornuft og tænk på, at din chef og bedstemor sikkert også er på Facebook og læser hvad du skriver
- Respekter de andre brugere og deres indlæg og holdninger
- Skriv ikke personlige oplysninger om hverken dig eller andre
- Skriv ikke kommentarer eller indlæg, der er krænkende, truende, racistiske eller på anden vis er i strid med lovgivningen
- Skriv ikke indlæg, der indeholder chikane, mobning eller er nedladende over for grupper eller personer
- Skriv ikke Indlæg, der har kommerciel eller markedsføringsmæssig karakter.

Skulle det blive nødvendigt, sletter vi indlæg og kommentarer samt blokerer personer, der ikke overholder retningslinjerne. Facebook har en funktion, som automatisk sletter kommentarer med bandeord. Du vil ikke få besked, hvis Facebook automatisk sletter din kommentar.

Facebook har også et regelsæt, som du kan læse på https://www.facebook.com/legal/terms

Vi sagsbehandler ikke på Facebook. Kommer der spørgsmål på væggen, der kræver sagsbehandling, vil vi henvise til en relevant afdeling eller fagperson i Thisted Kommune.

Vi behandler heller ikke politiske emner forud for beslutninger, men har du spørgsmål eller kommentarer til politiske emner eller til politikerne selv, kan du finde frem til de rette på www.thisted.dk/byraad

Administratorer
Når du slår noget op på Thisted Dagplejes væg eller kommenterer på vores opslag, kan vi se, hvem du er. Derfor skal du også vide, hvem der holder øje med siden, svarer og poster statusopdateringer fra Thisted Dagpleje. Siden administreres af: Kjeld Klarborg Eskildsen, Områdeleder i dagpleje og Lene Stefansen, Fællestillidsrepræsentant for FOA.

Vi vil gøre vort bedste for at svare dig eller henvise dig til rette sted, så hurtigt som muligt. Vi svarer som udgangspunkt på indlæg og kommentarer inden for Thisted kommunes åbningstid.