Søværnets Center for Taktik 3.46

Flådestationen 1
Frederikshavn, 9900
Denmark

About Søværnets Center for Taktik

Søværnets Center for Taktik Søværnets Center for Taktik is a well known place listed as Government Organization in Frederikshavn ,

Contact Details & Working Hours

Details

Om:
Velkommen til Søværnets Center for Taktik.
Denne side er tænkt som et mødested for tidligere/nuværende kursister, og stab, samt deres familie og venner. Kort sagt alle der har interesse i TAC. Vi håber, at I både vil læse og bidrage med indlæg/kommentarer.
Firmabeskrivelse:
Søværnets Center for Taktik (TAC) er som del af Søværnets Skole (SSK) et sømilitært kompetencecenter og søværnets taktiske uddannelsesinstitution. TAC er geografisk placeret på Flådestation Frederikshavn og har tilknyttet ca. 55 medarbejdere.

TAC mission:
At uddanne søværnets operative personel til et højt professionelt niveau

Vi tilbyder taktiske kurser og funktionsuddannelser inden for alle sømilitære aspekter, herunder maritim taktik og procedurer, kommunikation, sensorbetjening, billedopbygning, flykontrol og fjernkending. Kursusprogrammet omfatter også civilrelaterede uddannelser som f.eks. søredning (SAR), havmiljøkontrol, fiskeriinspektion, sejlads i simulatorer og radarassisteret navigation. Disse kurser afholdes både for søværnets personel, de øvrige værn, partner-nationer og kursister fra det civile samfund.

TAC råder over en række moderne uddannelsesfaciliteter, herunder et auditorium med plads til 135 personer. Faciliteterne er udstyret med moderne audiovisuelt udstyr for computerbaseret undervisning. Derudover råder TAC over en taktisk træner til simulation, bestående af 12 simulerede kommandorum udstyret med søværnets integrerede kampinformationssystem CFLEX. Her kan TACs kursister og besætningerne fra søværnets sejlende enheder træne taktik og procedurer. Til de mere civilt relaterede kurser råder TAC over en navigatorisk (SAR/NAV) træner, bestående af 8 modelrum udstyret med ECDIS, samt en radiotræner til træning i kommunikationsprocedurer.
TAC repræsenterer Danmark i NATOs standardiseringsorgan "NATO Maritime Operations Working Group”. Her fastlægges gældende standarder for NATO doktriner og procedurer. TAC assisterer i forbindelse med evaluering og certificering af flådens enheder forud for udsendelse i international tjeneste og stående NATO styrker.
TAC vision: Gennem trivsel lægges fundamentet til forsvarets bedste skole – TAC.
Bemærk:
Facebooksiden kan ikke anvendes til at rette officiel henvendelse til Søværnets Center for Taktik. Officielle henvendelser bedes rettet direkte til Søværnets Center for Taktik pr. brev, e-mail eller telefon.
Kontakt:
Søværnets Center for Taktik
Flådestationen 1
9900 Frederikshavn

Tlf.: 72 64 73 00
Mail: sps-myn-tak@mil.dk

Søværnets Center for Taktik overvåger ikke systematisk kommentarer og indlæg, men forbeholder sig retten til uden varsel at slette indlæg som:

- strider mod gældende lovgivning ved for eksempel at være injurierende eller racistiske
- chikanerer navngivne medarbejdere
- har kommerciel karakter
- har en useriøs karakter
- bryder ophavsretten til tekst, billeder eller video