MetteMums 3.04

4.2 star(s) from 83 votes
Christianfeldvej 31
Haderslev, 6100
Denmark

Contact Details & Working Hours

Details

Vores visioner for kantinen på Haderslev Katedralskole er at servere god hjemmelavet mad med masser af smag lavet på gode råvarer. Vi vil erhverve det økologiske spisemærke i sølv (60-90% økologi), og vi vil servere lækre salater med lækkert tilbehør. Vi er inspirerede af både det danske og udenlandske køkken, og vi elsker at eksperimentere med nye smagssammensætninger. Glæden ved de gode råvarer og passionen for madlavningen er fællesnævner i køkkenet, og vi håber at inspirere og tilbyde et valg til en sundere og grønnere livsstil.
MetteMums består af Mette Rosenhøj og Louise Peper som lærte hinanden at kende i gymnasiet, hvor de gik i klasse sammen. De blev matematiske studenter fra Haderslev Katedralskole i 1999, og havde ikke den fjerneste anelse om hvad de skulle bruge studenterhuen til. Der blev rejst en del, og da pengene var brugt flyttede Louise til KBH og Mette til Aarhus. De havde nu begge fået den ide at de skulle være ingeniører, men der tog de fejl. Ingeniørstudierne blev droppet i utide, og valget faldt derefter på den forholdsvise nye uddannelse der hed Ernæring og Sundhed.
Og endelig havde de fundet den rette hylde. Louise blev færdig i 2009 og Mette i 2010. I mellemtiden havde der været en naturlig ændring i prioriteterne, så teltpælene blev rykket op, og begge flyttede tilbage til deres hjemby Haderslev efter 10 år ude. Louise fik arbejde på projektet rundt om sundt i Haderslev Kommune, og Mette fik arbejde i en daginstitution i Kolding som madmor, og ikke mindst begyndte de at snakke om, at de engang ude i fremtiden gerne ville noget andet, måske med hinanden.
Mette begyndte en gang imellem at lave lidt mad til fester, og fik på et tidspunkt et så stort job, at hun måtte spørge Louise om assistance. Og det gik så godt, og de var så gode, og de havde det så sjovt - og så begyndte de for alvor at snakke om at det måske var den vej de skulle gå: At starte noget sammen!
Planerne kredsede om at åbne et lille take-away sted nede i byen da Louise så, at Katedralskolen søgte nye forpagtere af kantinen. MetteMums kiggede hinanden dybt i øjnene og kunne mærke helt ned i maven, at det var det de skulle. Nu håber vi at elever og lærere på Haderslev Katedralskole er klar til vores mad som er fuld at gode råvarer, økologi og nye smagsindtryk. Vi glæder os til at inspirere jer, og vise jer hvad mad også kan være.
Vi har ansat Mette Kathrine Knudsen som deler vores begejstring for god og inspirerende mad. Mette kommer ligeledes fra Haderslev, er 24 år gammel, og skifter en dagligdag foran computeren indenfor tekstilbranchen, ud med en hverdag i køkkenet . Vi glæder os alle til at se jer i kantinen :-)