Om Klubben
Lyngby Cycle Club er stiftet den 27. maj 1919 og er en af Danmarks ældste og mest traditionsrige cykelklubber. Mange kendte ryttere er startet som drengeryttere i LCC. De mest kendte i dag er Lars Michaelsen (gul førertrøje i Vuelta Espana 1997), Frank Høj (Nordisk mester 1997 og Dansk mester på landevej 1998) og Michael Mørkøv (Verdensmester i parløb mv.).
I dag har Lyngby CC en stor børne- og ungdomsafdeling, hvor vi prøver at udvikle næste generation af store cykelryttere, men der er selvfølgelig plads til leg og sjov.
Vi har endvidere fået opbygget vores elite satsning Team Lyngby CC, der kører i A-klassen og Team Lyngby CC, Junior. På Teamene kører både ryttere af "egen avl", og ryttere udefra er kommet til. I foråret 2012 er det lykkedes tre ryttere at køre sig op i A-klassen til de øvrige team-ryttere.