Kulturentreprenør - KUU 2.9

4.7 star(s) from 13 votes
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
Aarhus, 8000
Denmark

About Kulturentreprenør - KUU

Kulturentreprenør - KUU Kulturentreprenør - KUU is a well known place listed as Education in Aarhus ,

Contact Details & Working Hours

Details

KULTURENTREPRENØR

Kulturentreprenør er for dig der ønsker at arbejde med projektarbejde, kultur, musik og billedkunst.
Uddannelsen gør dig klar til at udvikle, planlægge og gennemføre projekter i samarbejde med et kreativt fællesskab. Du får desuden undervisning og mulighed for fordybelse inden for dit særlige fagområde - primært musik og billedkunst.
I løbet af uddannelsen får du mulighed for at komme i længerevarende erhvervstræning inden for dit specifikke interessefelt, udarbejde et portfolio, skabe spændende musik og kunst-kulturprojekter sammen med andre.
Undervejs i din uddannelse får du indføring i projektudvikling, musik, kunst, sociale medier, økonomi, kommunikation, markedsføring, antropologi, formidling, proces og projektledelse. Derudover skal du følge undervisningen i dansk og erhvervsøkonomi på D - niveau, med eksamen.

Uddannelsen er delt op i 4 dele (á 20 uger):

Del 1
Den første del er bygget op omkring to projekter. Det første er et performanceprojekt i samarbejdet med Phase-7 fra Berlin, Kulturby 2017 og Aarhus Produktionsskole. Det andet projekt er et kunst- og musikprojekt, hvor du sammen med de andre studerende selv står for at udvikle, planlægge og afvikle.

Del 2
Den anden del er bygget op omkring temaerne velgørenhed, bæredygtighed, frivillighed og foreningsarbejde. Her vil du sammen med de andre kulturentreprenører udvikle, planlægge og afvikle projekter, der kan være med til at skabe en bedre verden.

Del 3
Den tredje del er en kundeopgave, hvor du i samarbejde med dine medstuderende løser en opgave for en given kunde. Du vil her få mulighed for at samarbejde med folk, der arbejder professionelt indenfor deres felt og skabe netværk til dit videre virke. Du skal på på 3. del til eksamen i dansk.

Del 4
Den fjerde del er et selvstændigt projekt, hvor du alene eller i samarbejde med en eller flere kulturentreprenører fører lige nøjagtigt dit/jeres ønskeprojekt ud i livet. På dette semester skal du til eksamen i erhvervsøkonomi og portfolio.

Efter endt uddannelse kan du søge arbejde eller uddanne dig indenfor projektledelse, kunst, musik, kultur, pædagogik, teater og eventteknik, undervisning m.m.
Kulturentreprenøren samarbejder bla. med: Northside, Barn til Barn, SPOT Festival, Sager der Samler, La Fura dels Baus (Barcelona) Phase7 (Berlin) og Kulturby 2017.
Kulturentreprenør har base på Godsbanen.


Kulturentreprenør:
Erhvervsassistent inden for turisme, kultur og fritid.
Aarhus Produktionsskole i samarbejde med Aarhus Business College.
Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) er en 2-årig uddannelse for dig, som gerne vil have en ungdomsuddannelse, men som lige nu ikke er parat til at gå i gang med gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Med kombineret ungdomsuddannelse bliver du erhvervsassistent indenfor et fag, og uddannelsen giver dig grundlag for at søge job. Samtidig får du forudsætninger for at søge ind på en anden ungdomsuddannelse. Uddannelsen består af fire dele.
Uddannelsen er SU-berettiget.
http://kuu-aarhus.dk/