Kirkeibyen 4.23

4.9 star(s) from 26 votes
Lykkegårdsvej 67
Kolding, 6000
Denmark

About Kirkeibyen

Kirkeibyen Kirkeibyen is a well known place listed as Church in Kolding , Church/religious Organization in Kolding ,

Contact Details & Working Hours

Details

En værdi er det vi værdisætter, prioriterer. Ligesom hvert menneske har en personlighed, som udtrykker værdier, ligeså har en kirke en ”personlighed”. Personligheden er afgørende for, hvordan livet udfoldes.

I billedform kan værdier illustreres som de hvide streger på en vej, der hjælper føreren af en bil til at holde den på ret kurs, så man hverken ryger i grøften eller kører på den forkerte side af vejen. Værdier kan også sammenlignes med en flodbred. En flodbred leder vandet, og hindrer ikke dets frie løb.

Værdier definer os. Apostolsk Kirke i Kolding har defineret 4 værdier:

1. At være et tilbedende fællesskab: (Johannes Evangeliet 4:23)
Tilbedelse hører ikke kun hjemme i kirken. Vi opfordres til at tilbede uafladeligt Gud fra solopgang til solnedgang.
I Bibelen priser menneskene Gud på deres arbejde, i hjemmet, i kamp, i fængsel og endog i sengen!
Det bør være vores første handling om morgen, og den sidste om aftenen.

Martin Luther sagde: ”en malkepige kan malke køer til Guds ære.” Vi ønsker at opfatte tilbedelse som en livsstil. At gøre alt, som du gjorde det for Jesus Kristus. At bevidstgøre os om Guds nærvær døgnets 24 timer ugens 7 dage.

2. At være et voksende fællesskab: (Efeserbrevet 4:11-16)
Vi ønsker at være et udviklende fællesskab. Christian Schwarz, tysk teolog, taler meget om ”naturlig kirkevækst.” Omkring det naturlige biologiske princip: at livet er kendetegnet ved vækst, udvikling, og ikke status quo.

Der må gives udfordringer; usunde begrænsninger må der arbejdes med. Vi ønsker at have en atmosfære, hvor vi tør løbe en risiko med muligheden for at fejle.

Vi vil inspirere og opmuntre til forpligtende relationer: ægteskab, venskaber, cellegrupper, relationer på kryds og tværs. Vi vil bygge både det større fællesskab og det mindre fællesskab samtidig, og uden modsætningsforhold. Ethvert menneske har brug for et netværk af relationer i livet. Det værdisætter vi som kirke.

3. At være et tjenende fællesskab: (Romerbrevet 12:9-18)
Vi vil gerne være et fællesskab der accepterer, støtter, opmuntrer, tilgiver og interesser sig for hinanden.

Vi er kendetegnet ved at være et fællesskab på kryds og tværs af generationsskel. Som kirke ønsker vi at tjene, børn, teenagere, unge, singles og familier, midaldrende og ældre. Dette udtrykkes gennem forskellige konkrete tilbud i ugens løb.
Vi ønsker også at være en kirke for ikke-danskere. Vi tilbyder således engelsk tolkning til alle vores gudstjenester, ligesom vi eksempelvis har plantet en menighed for tamilske tigere.

Vi ønsker endeligt at være et tjenende fællesskab sammen med andre kirker og kristne i Kolding by. Vi er således en del af bl.a. Evangelisk alliance, deltagere i kirkevandringer m.v.

4. At være et vidnende fællesskab: (Mathæus Evangeliet 28:18-20)
At være en apostolsk kirke betyder at være et ”sendt” fællesskab. Vi ser en værdi i at være sendt til Kolding by, til danskere, men også langt ud over Danmarks grænser. Vi ønsker konkret, at dele Evangeliet ”de gode nyheder” om Jesus Kristus ved at møde menneskers fysiske, følelsesmæssige og åndelige behov.

Vi vægtlægger hele mennesket, og ønsker at frigive økonomiske og menneskelige ressourcer til denne tænkning. En har udtrykt det således ”kirken er den eneste klub, der eksisterer for dem der endnu ikke er medlemmer”! Vi vil således gerne opfattes som et inviterende fællesskab.

Velkommen hjem!