Jyderup Højskole 5.11

4.7 star(s) from 49 votes
Sølystvej 2
Jyderup, 4450
Denmark

About Jyderup Højskole

Jyderup Højskole Jyderup Højskole is a well known place listed as School in Jyderup , Education in Jyderup ,

Contact Details & Working Hours

Details

På Jyderup Højskole kan du vælge mellem linjerne:

- Grøn Guerilla(biavl, bæredygtighed, økologi, vindemøllebyggeri mm)
- Elektronisk Musik(Producer. komponer og udfør din egen musik)
- Nordisk Friluftsliv (Udeliv, mad over bål, kano)
- Musiklinjen(sangskrivning, sammenspil, produktion)
- Kunst (Grafik, graffiti, maleri, tegning, terori og praksis)
- Dansk Sprog og kultur (Sprogkundskab, historie og kulturforståelse)
- Gladiators Forfatterskole (Forfatterlinjen lavet i samarbejde med Forlaget Gladiator)

Udover linjefagene tilbyder vi en række forskellige valg- og fællesfag bl.a.: Udeliv, Samspil, Elektronisk Musik, Litteratur, graffiti, kreativ skrivning, sang- og stemmetræning, klaver, guitar, kulturformidling/kulturledelse m.m samt fællesfag med emner som formidling, kreativitet, innovation, vejledning og personlig udvikling.

Mere om skolen_
Jyderup Højskole er en lille kulturhøjskole i naturskønne omgivelser. Her forbindes fordybelse med aktualitet, land med by, tænkning med sansning og det at være i verden med at tage del i verden. Her handler det om, at gøre sig umage, nørde igennem, have tid til at tænke sig om og at mærke, hvor fødderne er plantet og kunne gribe efter stjernerne. På Jyderup Højskole er du ikke den samme, når du går ud af døren, som da du gik ind.

Vi lægger derfor vægt på at give vores elever indsigt og viden om det samfund og den verden, vi er en del af. Vi har en høj faglighed og stærke kompetencer inden for de fag vi udbyder. Vi ønsker at tage aktiv del i lokalsamfundet igennem samarbejder med lokale organisationer inden for politik, kunst, kultur, økologi og bæredygtighed.

Højskolen er stiftet af en række kunstnere, kulturpersonligheder og lokale kræfter – personer der alle har høje ambitioner på højskolens vegne, heriblandt Niels Hausgaard, der siger om højskolen:

”Højskolen kan være stedet, hvor den store rulleport ud mod livets mangfoldighed åbnes på vid gab."

Med de linjefag vi udbyder, befinder vi os i spændingsfeltet mellem kunst, politik og musik. Vi ønsker både, at eleverne fordyber sig i deres hovedfag og løfter blikket og forholder sig til omverden.