Fortælle Galleriet 2.79

4.8 star(s) from 4 votes
Vestergade 41
Holstebro, 7500
Denmark

About Fortælle Galleriet

Fortælle Galleriet Fortælle Galleriet is a well known place listed as Arts/entertainment/nightlife in Holstebro , Arts & Entertainment in Holstebro ,

Contact Details & Working Hours

Details

Fortælle Galleriet lukkede den 15. december 2016.

Fortælle Galleriet er et samarbejde mellem Historiefortæller Ingrid Hvass (IH), Nordisk Teater Laboratorium (NTL), Vestjyllands Fortællere og udstillende kunstnere.

Udstillingsrum
Fortælle Galleriet er et rum for udstillinger af samtidskunst, repræsenteret af både lokale, nationale og internationale kunstnere. Fortælle Galleriet indgår i et samarbejde med yngre kunstnere med baggrund i Holstebro om at udstille eksperimenterende kunst, der tager stilling til og involverer den lokale og vestjyske kultur – på baggrund af erfaringer fra projektet RETUR under Holstebro festuge 2014.

Med en udtalt interesse for den mundtlige fortælling og det narrative generelt, indbyder udstillingsrummet også til kunstneriske projekter der inddrager og forholder sig til det episke, til fortællingen i al dens mangfoldighed.

Laboratorium for mundtlig fortællekunst
Fortælle Galleriet er base for både en professionel fortæller og for fortællegruppen Vestjyllands Fortællere,

med over 20 fortællere med mangeartede erfaringer indenfor mundtlig fortællekunst, og er derved et naturligt center for udvikling af mundtlig fortælling i hele Vestjylland. Flere af gruppens medlemmer sidder i Fortælle Galleriets bestyrelse eller i Fortælle Festivalen Vestjyllands bestyrelse, er tovholdere i Fortælle Galleriets aktiviteter, eller medlemmerne skaber deres helt egne aktiviteter i andre dele af Vestjylland.

Desuden er Fortælle Galleriet et af de eneste steder i Danmark med månedlige fortællearrangementer og et stort fast publikum. I Fortælle Galleriet er der også fortællekurser, og større satsninger udgår fra Fortælle Galleriets netværk.

Projektrum
De forskellige aktører i Fortælle Galleriet tager initiativer til projekter, der går på tværs af kunstarter, og som involverer og inddrager nye grupper: børn, unge, nye talenter, lokale grupper og almindelige borgere.

Formålet med projekterne skal være at udforske og skabe helt nye relationer og kunstneriske resultater, som forsøger at reflektere over og kommentere livet og kulturen i Holstebro og Vestjylland. Der er brug for sådanne rum i Vestjylland, hvor mange kunstnere lever og arbejder isoleret uden faste mødesteder og uden gensidighed i det daglige virke som kunstner. Fortælle Galleriet er blevet til på baggrund af det behov og ønsker at lægge rum til nye kunstneriske møder mellem mangeartede kunstneriske og kulturelle udtryk.

Holstebro og hele verden.
Det unikke møde mellem billedkunst, mundtlig fortællekunst og verdensteater i kraft af Fortælle Galleriets tætte samarbejde med Nordisk Teater Laboratoriums residenter og Odin Teatrets faste medarbejdere giver mulighed for udvikling af helt nye former for samarbejder og synergier, hvor scenekunst, performance og mundtlighed kan mødes med billedkunsten.

Alle aktiviteter i Fortælle Galleriet skal formidles via åbne arrangementer, som vover at gå nye veje og tør rumme det uforudsigelige. Arrangementer og aktiviteter bygger på dette og på vestjyske traditioner og samværsformer. Publikum og brugere af huset skal opleve denne unikke blanding af det specielt vestjyske og det internationale og fremmede.