Børnehaveklassen Rudolf Steiner-skolen Skanderborg 2.17

Børnehaveklassen/0. klasse

I 0. klasse på Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg vil vi skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Her kommer barnet til at lære at indgå i det sociale fællesskab
med jævnaldrende børn, og samtidig deler de en del af tiden legeområde med en børnehavegruppe og får her lejlighed til at være de store, mærke deres kompetencer, og kan gøre brug af dem til at hjælpe de små. Det giver mulighed for at opleve at være de store blandt de små og ikke altid de mindste blandt de store. En rigtig grobund for at udvikle selvtillid og et godt selvværd.

Det sjette år står således i forberedelsens tegn. Der skal lægges en grund for den videre skolelæring.
Det overordnede mål med Steinerpædagogikken er at opdrage til menneskelighed og forstå det enkelte barns individualitet for at bringe det til fri harmonisk, dygtig og kompetent udfoldelse i det sociale liv.
I det nedenstående beskrives sider af det 6 årige barns udvikling efterfulgt af overskrifterne til en årsplan/undervisningsplan for skoleåret samt en oversigt over, hvordan aktiviteterne relaterer til skolefag i det videre skoleforløb.

Den 6 årige

Seksåringen er bevægelse og motorik. Det er som om dette år udfordrer hele den fysiske krop.
Barnet ligesom tester kroppen og finder ud af at mestre den. Alt fra store grovmotoriske bevægelser til de små indviklede finmotoriske skal testes.
Kroppens proportioner forandrer sig. Man kan se, hvordan kroppen bliver smallere og forandrer form. Samtidig kan vi iagttage, hvordan barnet begynder at udvikle nye mere krævende og komplicerede bevægelsesmønstre. Pludselig klatrer det op i det højeste træ og sidder og svinger med benene eller svinger sig frem og tilbage i de øverste grene. Det balancerer suverænt på høje gærder, træstubbe og sten, og barnet gør det med begejstring. De er på en måde suveræne i børnehaveklassen. De opdager deres rolle som størst. De kan alt, de ved alt, men samtidig elsker de
at sidde på skødet. For seksåringen er også nogen gange sårbar og lille, og mere end nogensinde afhængig af at den voksne kender dem, forstår dem og har set, hvem de er.

I den 6årige øges muskelmassen betragteligt. Overskuddet giver sig udtryk i motorisk uro, men også i et udtalt behov for at bruge de nye kræfter. De flytter på møbler, vender op og ned på stole og borde, slæber på tømmerstokke og træstammer. Tager rigtigt fat, sveder og bliver røde i hovederne.
- Læg en stabel planker og en dynge mursten udenfor og se, hvad der sker!

Leg og motorik

Forskning viser, at grovmotorisk aktivitet har en aflæsbar positiv effekt på barnets selvfølelse, på deres evne til præcise sanseiagttagelser og evne til at samarbejde, bare for at nævne noget.
Ingenting kan derfor erstatte den organisk nærende effekt legen har på barnets udvikling, intellektuelt, følelsesmæssigt, socialt og viljesmæssigt.
Praktisk pædagogisk erfaringer, forskningsresultater såvel som moderne hjerneneurologi peger entydigt i samme retning. I sin bog ”Leg for Livet” skriver forsknings- og undervisningsleder, Birgit Olufsson: ”Legen er det modsatte af præstation, men den leder til kompetence. Den kommer af lyst, og den tænder
lyst, kontakt og glæde.” Og Hvad er al verdens kundskaber og færdigheder værd, hvis ikke lysten og glæden ved at bære dem er med?

Det gælder altså om at vi voksne på forskellig vis giver 6 åringen mulighed for at blive kendt med sin nye krop. Legeredskab som spade, løftestang og trillebør er gode. Aktiviteterne er mange: Enkel akrobatik, dans, forhindringsløb og klatring alle slags legende idræt ( med tredobbelt streg under legende ), svingetove, sjippetove, hulahopringe, stylter, boldlege gribe / kaste osv. osv. Der gøres
vigtige erfaringer: Nogle ting læres hurtigt, andre kræver øvelse og mange gentagelser før man bliver en mester. Men et er sikkert: Det bliver den egne erfaring, at øvelse gør mester og giver oplevelse af sikkerhed.
Grovmotorisk aktivitet er afgørende for barnets almindelige velvære og udvikling.
Kroppen skal være god at være i for at man kan sidde stille på stolen i skolen.
Finmotorisk er bl. a. fingerstrikning en yndet aktivitet. De laver lange, lange bånd, som måles igen og igen. Dette er en koncentrationsøvelse, motorisk præstationsøvelse, udholdenhedsøvelse og en oplevelse af hvad som er kort og langt.

Al læring går gennem handling, gennem det gørende, og sætter sig som det vi kan vælge at kalde ”fysisk hukommelse.” Kroppen erindrer.
Alle meningsfulde gøremål er med til at fremme barnets udvikling og gode muligheder for læring.
For at tage imod intellektuel læring på en god måde må man først have et godt ”hus” at bo i.

Tanker, forskning og betragtninger

Hjerneforskningen fortæller os, at pandelappen ikke er færdigudviklet endnu, og som sådan kan barnet ikke rumme blandede følelser, have to slags følelser på samme tid. Den voksne prøver at sætte barnet i situationer, hvor der siges: ”På den ene side og på den anden side.” Naturen vil dog af sig selv modne barnet, så det guides på skånsom måde.
Barnet modnes til skolegang ligesom en plante. Det nytter ikke at trække i den for at få den til at vokse, tværtimod må forholdene ordnes så alt er på plads, kærlighed, omsorg, ernæring, lys, luft og bevægelse. Let stemning, sang, glæde og aktivitet. Så modnes barnet hen imod at blive modtagelig for mere intellektuel indlæring. De siger af og til: ”jeg keder mig.” Den voksne skal lade det være
ved det. Modstå trangen til at fylde på. Det er noget barnet selv skal gennemleve. Men i alle aktiviteter lader vi barnet opleve, at det er til nytte og meget dygtig til det det gør. Der laves udstillinger af det frembragte, og det forøger selvfølelsen og karakterdannelsen, når der ses på frembringelsen med interesse og glæde.

Sociale færdigheder

Vi lægger vægt på, at barnet kan fungere i gruppesammenhæng, kan følge regler og struktur, kan forholde sig til andre og fungere acceptabelt både for sig selv og for fællesskabet. De skal lære at kunne tage imod enkle kollektive beskeder.
Det at omgås andre skal læres i fælles social sammenhæng. Denne læring begynder i familien, fortsætter ind i børnehaven og videre ind i skolen. Mange børn få kun begrænset social træning i familien som nutidens samfund er bygget op. Det er vigtigere end nogensinde, at der skabes muligheder for sociale erfaringer i børnehave og skole. Der lægges vægt på en strukturerende dags- og
ugerytme. Barnet skal opleve at der findes klare regler. Den 6 årige har behov for at orientere sig efter tydelige voksne og efterligne dem. Det er vigtigt at være sammen om meningsfyldt arbejde og aktivitet sammen med voksne. Det er nødvendigt at opleve konflikter og lære, hvordan man løser dem. Barnet skal kunne give og tage imod. For megen tid foran tv eller pc-skærmen kan være skadelig for barnets udvikling. Viljen passifiseres og hindrer barnets handlekraft. Derfor skærmer vi i skoletiden børnene imod denne ”kunstige” verden og bruger i stedet stimulerende, aktiverende, rytmiske elementer som dagsrytme, ugerytme og årsrytme.

Samvær og samarbejde

Vi hjælper hinanden og har det godt sammen. Med stor alvor lader vi talestokken gå videre for at høre, hvad den næste har at sige om en sag eller en oplevelse, når vi holder ”råd.” Vi lærer gensidig respekt.
Når vi hører om Emil fra Lønnebergs ”skarnsstreger,” og forklaringen, at det i virkeligheden ikke er skarnsstreger, man bare noget, der sker, breder der sig ligesom et forståelsens smil rundt i børneansigterne, for det er jo sådan det er.