BGK Midt & Vest 2.38

5 star(s) from 3 votes
Roskilde Kulturskole, Planetvej 30
Jyllinge, 4040
Denmark

About BGK Midt & Vest

BGK Midt & Vest BGK Midt & Vest is a well known place listed as School in Jyllinge , Art School in Jyllinge ,

Contact Details & Working Hours

Details

Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge ind på Kunstakademiet, Arkitektskolen, Designskolen eller andre videregående uddannelser indenfor billedkunst eller relaterede kunstarter såsom foto, film, animation, grafik, scenografi m.fl.? Så har du mulighed for at udvikle dit kunstneriske talent på Billedkunstnerisk GrundKursus – BGK Midt
& Vest.

På BGK varetages undervisningen af højtuddannede professionelle kunstnere og formidlere, og du får en fantastisk mulighed for at beskæftige dig med samtidskunst på et højt niveau sammen med andre unge med samme interesse.

Foruden undervisning i de tre afdelinger,
kommer du i et tæt og inspirerende undervisningsforløb med workshops, kunstcamps, studieture i ind- og udland, forskellige fælles projekter mellem afdelingerne og fordybende individuelt arbejde.

Du kan følge undervisningen på BGK sideløbende med, at du går i gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser eller passer et arbejde, da undervisningen i afdelingerne
foregår sen eftermiddag / aften.

BGK Midt & Vest består af tre afdelinger
i kommunerne Holbæk, Ringsted og Roskilde.

BGK er et 3-årigt kursusforløb inddelt i 6 semestre. Skoleåret er på 36 uger med start i september og afslutning medio juni.

Der undervises i alt 432 lektioner på et skoleår, og lektionerne skemalægges som 2 dage á 3 lektioner ugentligt. De resterende lektioner tilrettelægges som weekendinternater, sommercamps og studieture i ind- og udland.

De 3 år er tilrettelagt som et 2-årigt grundforløb og en 1-årig afsluttende overbygning, hvor du får mulighed for at specialisere dig og arbejde med et selvvalgt afgangsprojekt. Der er mødepligt på BGK.

Du har mulighed for at få tilrettelagt et uddannelsesforløb, der svarer til Team Danmark modellen.

INDHOLD
På BGK kommer du til at arbejde eksperimenterende med kreative processer og idéudvikling sideløbende med, at du får individuel vejledning.

I relation til en bred orientering om samtidskunstens praktikker såsom installation, digitalt foto, video, tegning, maleri, skulptur, grafik, lyd, IT, performance m.m., får du en teoretisk viden og håndværksmæssige
færdigheder og teknikker, med henblik på at du kan udvikle dit personlige kunstneriske udtryk.

Vi tager udgangspunkt i debatoplæg, foredrag, værkgennemgange, projekter og opgaveformulering. De mange gæstelærere, som alle er udøvende kunstnere eller kunstteoretikere, vil bidrage til undervisningens
diversitet, og sammen vil vi gå på opdagelse i fusionen mellem de forskellige kunstarter og i tidens kunstneriske strømninger.

På tilbagevendende kunstture skal vi besøge både nationale og internationale udstillinger.
Du får kendskab til kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold, som er relevante for det billedkunstneriske område.

OPTAGELSE OG AFSLUTNING
I hver afdeling optages der nye elever 1 gang årligt, og det maksimale antal elever er mellem 10 og 14 elever pr. afdeling. Elever, som allerede er optaget, kan fortsætte på BGK.

Optagelsen er ikke afhængig af bestemte kvalifikationer, men bygger på en samlet vurdering af den enkeltes indsendte værker, baggrund, motivation, interesser samt evne til at arbejde selvstændigt.

Endelig optagelse sker på baggrund af en samtale. Optagelsesudvalget består af interne undervisere og én ekstern censor.

Kurset afsluttes med en afgangsudstilling og fremlæggelse af dit selvvalgte afgangsprojekt med interne undervisere og én ekstern censor til stede.