VEJ-EU 2.62

4.3 star(s) from 3 votes
Guldalderen 12
Hedehusene, 2640
Denmark

About VEJ-EU

VEJ-EU VEJ-EU is a well known place listed as Education in Hedehusene ,

Contact Details & Working Hours

Details

OM VEJ-EU

VEJ-EU har i 2015 over 77 ansatte undervisere og 10 ansatte i sekretariatet i Hedehusene.

VEJ-EU har fokus på de nære udfordringer og VEJ-EU’s kerneområder indenfor de tekniske discipliner. Formålet er at understøtte vejsektorens behov for ny viden og skubbe til en teknisk udvikling. VEJ-EU har tre kerneydelser:


» Kurser
» Videnformidling
» Viadania

Kurser
VEJ-EU udbyder kurser på dansk. Behovet for kurser afdækkes gennem afholdelse af mindre seminarer og workshops. Behovet for nye kurser vurderes ud fra interessen for nye emner på seminarerne, og på seminarerne vurderes muligheden for at bruge indlægsholdere som undervisere. Nye kurser introduceres som hovedregel kun, når der har været afholdt et eller flere seminarer. VEJ-EU ønsker at bruge eksperter og gode formidlere som undervisere på kurser, og tilbagemeldingerne fra seminarerne bruges til at vurdere dette.

Videnformidling
VEJ-EU formidler viden gennem seminarer, workshops og netværksmøder, på hjemmesider og i netværksgrupper. I modsætning til kurser vil der her være tale om, at mange eksperter formidler enkeltstående bidrag til et større publikum, hvor der er fokus på gensidig udveksling af viden mellem indlægsholdere og deltagere. Vejforum og Dansk Brodag er to vigtige, store seminarer. Det er målet at udvikle flere mindre, tekniske seminarer som et led i udvikling af nye kurser og til videnformidling for en bredere del af vejsektoren. For at styrke sektorsamarbejdet tilbyder VEJ-EU netværksmøder indenfor specifikke fagområder. Netværksmøder kan også inddrage rådgivere, entreprenører og leverandører for at øge kendskabet til nye teknikker, produkter og planlægningsmetoder.

Viadania
Vejsektorens fremtid afhænger af, at flere bliver uddannet til trafik- og anlægsingeniører. Derfor er der etableret et samarbejde mellem alle aktører i trafik- og anlægssektoren. VEJ-EU er overordnet projektleder og sekretariat for Viadania - Center for Flere Trafik- og Anlægsingeniører.

Organisation
VEJ-EU er en selvstændig forening dannet af vejsektoren. Foreningens medlemmer er Vejdirektoratet, Kommunernes Landsforening, Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Ingeniørskolernes Lærerforening for Vej- og Trafikteknik (ILVT). VEJ-EU ledes af en bestyrelse med en formand og otte bestyrelsesmedlemmer udpeget af foreningens medlemmer.