UngiAarhus Gellerup-Toveshøj 3.4

4.6 star(s) from 5 votes
Janesvej 2
Brabrand, 8220
Denmark

About UngiAarhus Gellerup-Toveshøj

UngiAarhus Gellerup-Toveshøj UngiAarhus Gellerup-Toveshøj is a well known place listed as Education in Brabrand , Junior High School in Brabrand ,

Contact Details & Working Hours

Details

UNGDOMSSKOLEN
Dygtige og professionelle sangere, musikere, sportsudøvere, dansere, med flere, underviser og hjælper dig med at træne og øve lige præcis den interesse, du brænder for.

På vores kulturskole, Rap Akademiet, kan du lære at rappe, producere musik digitalt, danse, synge, indspille og tilrettelægge musikvideoer, spille på instrumenter og meget, meget mere. Tjek Rap Akademiets egen Facebook-side: www.facebook.com/RapAkademiet

I samarbejde med den boligsociale indsats i området tilbyder vi Get2Ed, hvor du kan få coaching og vejledning i at træffe det rette uddannelses- og karrierevalg, som passer til dig, dine ambitioner og evner. Tjek www.facebook.com/Get2Ed

Er du til puls og sved på panden kan, du blandt andet gå til boksning og selvforsvar.


KLUBBER OG LEGEPLADS I GELLERUP
I fritidsklubben kan du og vennerne boltre jer i fodbold, bordtennis, pool, bordfodbold, FIFA og andre spil, som vi jævnligt holder turneringer i. I kan deltage i fællesspisning, filmaftener, aktiviteter i Nordgård Hallen og meget, meget mere. Vi tager også i svømmehallen, biografen, til bowling og så videre.

I ungdomsklubben kan du både hygge med vennerne og blive bedre i skolen. To gange om ugen har vi nemlig lektiecafé, og bagefter kan du snuppe et slag fodbold, bordtennis, pool, bordfodbold, FIFA, med videre. Vi har fællesspisning, filmaftener og aktiviteter i Nordgård Hallen. Desuden er vi jævnligt på ture ud af huset til for eksempel midtbyen, skicenter, racehall og stævner. Af og til er vi længere væk i ind- eller udland, og så er turene inklusiv overnatning.

På vores legeplads kan du bruge vores cykler, mooncars, løbehjul, rulleskøjter og lignende. Du kan få sved på panden i vores fitnessområde, til fodbold, basket, hockey, volleyball og så videre. Nogle gange hygger vi med snobrødsbagning og forskellige lege og spil.


KLUBBER OG LEGEPLADS I TOVESHØJ
Tag vennerne med til de fedeste eftermiddage i fritidsklubben! Her kan du spille bordtennis, fodbold, hockey, pool, bordfodbold, playstation og computer. Eller du kan cykle på vores bmx-bane og deltage i mountainbike-ture og arbejde i værksted. Vi har også en pigeklub, elektronisk legeplads og hjemmebiograf.

I ungdomsklubben har vi hjemmebiograf, bordfodbold, bordtennis, pool, playstation og computer, værksted, fodbold, mooncar, et kosmetik-hold, mulighed for at bage, bokse og bryde. Vi arrangerer konkurrencer og fællesspisning, og du kan være med i vores bestyrelse.

På legepladsen har vi multibane, dyr (heste, geder og kaniner), fodbold, hockey, basket, fodtennis, hinke-ruder, elektronisk legeplads, bmx-bane, mooncar, samt holder turneringer og bager snobrød over bål.