Ulla Kielers Dagpleje 2.17

5 star(s) from 13 votes
Rådyrløkken 100
Odense, 5210
Denmark

About Ulla Kielers Dagpleje

Ulla Kielers Dagpleje Ulla Kielers Dagpleje is a well known place listed as Day Care in Odense ,

Contact Details & Working Hours

Details


Ønsker du en fleksibel, stabil, kærlig og omsorgsfuld dagplejer, så prøv at kigge rundt på siden her og på www.dagplejeiodense.dk/ulla. Du er også meget velkommen til at kontakte mig. Måske er det lige mig, du søger. :-)

Jeg har været dagplejer med tilskud fra Odense kommune siden 1999 og fra Nordfyns kommune siden 2011og fra Assens kommune siden 2016

Jeg har et total røgfrit hjem.

Jeg tilbyder en kærlig og omsorgsfuld dagpleje, hvor vi ikke har en masse på dagsorden, men ser på børneflokken og vurdere fra dag til dag, hvad det enkelte barn kan rumme lige i dag. Vi prøver at gøre vores hverdag så rolig og stabil, som muligt.

Børnene er i en lille fast gruppe på max. 5 børn. Vi har ikke gæstebørn, derfor har vi mere tid til at børnene kan få den omsorg, som de hver i sær har brug for. Børnene kommer til at kende hinanden rigtig godt, så støj niveauet bliver ikke så højt, fordi de ikke behøver at råbe for at få opmærksomhed.


Kommunen yder søskende rabat på ordningen ( billigste halv pris ).
Der er også pladsgaranti til børnehave, selvom dit barn går i privat dagpleje

Mine åbningstider er 6.30-16.30. Tiderne kan dog ændres efter forældrene behov.

Jeg serverer en sund og varieret kost. Der bliver serveret vand og mælk. En gang om ugen serveres der varmt mad. Vi har også en ugentlig bage dag. Så bager vi f.eks. pølsehorn, boller eller rugbrød

Jeg kan stille godkendt barnevogn, dyne og sele til rådighed, hvis det ønskes. Så er I fri for at slæbe på det :-)

Jeg kan tilbyde at stille en vikar til rådighed, som kan passe børnene i situationer, hvor det ikke er muligt for mig, at få lagt tandlæge og læge besøg efter arbejdstid. Det betyder at forældrene ikke behøver at tage fri fra arbejde nogle timer og at børnene kan blive i vante og trygge omgivelse.

For mig er det vigtigt at børnene føler sig hjemme og trygge, derfor må de også være i hele huset .

Jeg bruger tid på at tage børnene med i de små daglige gøremål. Det kan være oprydning af legetøj, borddækning, tage tøj og sko af eller selv løse små "konflikter". Det giver børnene små succes oplevelser og de bliver så stolte. :-)

Jeg lægger vægt på at børnene får mulighed for at starte deres egne lege og får tid til at udvikle dem. Det giver dem evnen til selv at sætte noget i gang og at vælge det de selv har lyst til. Det mener jeg er vigtigt og sundt for deres videre udvikling. Men vi sætter også lege i gang sammen, så de lærer kollektivt samspil og beskeder.

Vi er ude og lege hver dag. Vi leger i haven, går ture og undersøger naturen, går på legepladser eller besøger en anden dagplejer. Her lærer børnene, at der findes andre børn, end sin egen faste gruppe og får dermed noget andet modspil.
Der er dog nogle dage, hvor de er tilladt at blive inde, hvis vejret viser sig fra sin slemme side. Når vi er inde, så hygger vi med leg, danser, synger eller læser. Vi er også kreative alt efter børnenes alder og temperament. :-)

Jeg ser med glæde frem til at høre fra jer og vil meget gerne besvare evt. spørgsmål. Jeg har også tidligere forældre, der meget gerne vil fortælle om deres oplevelser til jer, hvis det ønskes. Flere af forældrene har også været her med de mindre søskende. :-)