Turridning - Mindfulness PÅ 4 BEN 2.19

5 star(s) from 6 votes
Lystrupmindevej 26
Bryrup, 8654
Denmark

About Turridning - Mindfulness PÅ 4 BEN

Turridning - Mindfulness PÅ 4 BEN Turridning - Mindfulness PÅ 4 BEN is a well known place listed as Sports & Recreation in Bryrup ,

Contact Details & Working Hours

Details

Vil du stresse af på en islandsk hest i smuk natur?
Vi rider måske ud af naturstien nær Vrads, hvor der er udsigt til smukke overdrev og stejle skovbeklædte skrænter. Det kan give din hjerne et tiltrængt frirum, hvor du kan tage imod den afslappende virkning som natur og heste har.
Mindfulness betyder at være nærværende og til stede lige nu i dette øjeblik på en måde, hvor man er kærlig og venlig imod sig selv. Mindfulness på 4 ben giver en ekstra dimension. Den fysiske kontakt imellem menneske og hest, stimulerer kroppen til at frigive endorfiner, som giver følelsen af glæde, velvære og nærvær, hvilket kan gøre det lettere for os at være stresse af og finde fornyet energi.
Det skønne udtryk ”mindfulness på 4 ben” har jeg fået af Hanne Boutrup, der er en af initiativtagerne til Danmarks første skovtrecbane ved Frederikshåb. Udtrykket beskriver rigtig fint, hvad det er, jeg ønsker at give. Fire ben, der kan hjælpe os med at få jordforbindelse og nærvær samtidig med, at vi kan nyde samværet med hestene i naturen.

FOR BESTILLING SKRIV til: ekh@equina.dk eller ring: 2016 8633
Priser:
1 ½ times tur: 350,- kr.
3 timers tur (inkl. pauser undervejs): 550,- kr.
Vi starter med at hente hestene på marken, strigle og sadle op.
Har du specielle ønsker, så kontakt mig for et tilbud.

EKSTRA INFORMATION:
Hestene er dejlige velredne islændere, og du skal have lidt erfaring med ridning. På turene vil vi vægte nærvær og naturoplevelsen højere end hastighed.
Medbring egen ridehjelm, lange bukser og fodtøj med lille hæl. (Har du ikke ridehjelm, så kan du evt. låne, men kontakt mig for størrelse).
Du skal være dækket af egen fritids- eller ulykkesforsikring. Equina dækker ikke, hvis du kommer til skade i forbindelse med turridningen.

HVEM ER JEG:
Mit navn er Ellen Kirstine Hvidt, født i 1963. Mine forældre købte islændere i 1969, og de fleste af mine heste er fra familiens Stutteri Isafold og efterkommere efter tre heste, mine forældre købte i 1972 og 1974.
Sammen med hingsten Hárekur fra Isafold er jeg dobbelt Danmarksmester i alrid (islandshestens military). Jeg er B-instruktør fra Dansk Islandshesteforening, og interesserer mig for natural horsemanship og ridning, hvor vi kan komme i bedst mulig kontakt med hestene ud fra deres personligheder.
Til daglig tilbyder jeg team- og lederudvikling, hvor jeg meget gerne inddrager heste for at forstærke læringen og give mine kursister mulighed for at arbejde med kropssprog, empati og lederskab. Se: www.hvidtconsult.dk og www.equina.dk .