Tony Smedegaard - Kropsterapi 2.41

5 star(s) from 5 votes
Mosebjergvej 12-14, Venusstien 33
Brøndby, 2605
Denmark

About Tony Smedegaard - Kropsterapi

Tony Smedegaard - Kropsterapi Tony Smedegaard - Kropsterapi is a well known place listed as Sports & Recreation in Brøndby ,

Contact Details & Working Hours

Details

Hvad er kropsterapi?

Kropsterapi er en behandlingsform, der skaber rum til det enkelte menneske, og behandlingen består af pulserende massage, meridianmassage, akupressur, zoneterapi, ledfrigørelser og samtale. Det er efterhånden alment accepteret, at krop og psyke hænger sammen, og kropsterapi arbejder ud fra denne sammenhæng.
Vores tanker, følelser og erfaringer påvirker kroppen – og lagres i kroppen. Du kender sikkert til følelsen af sommerfugle i maven eller en klump i halsen. Dette er tydelige eksempler på, hvordan kroppen og følelserne hænger sammen. På samme måde sætter sorg, vrede og frygt deres aftryk i kroppen, og hvis de ikke bliver forløst, udtrykt eller bearbejdet, kan hele det kropslige aftryk sætte sig fast i kroppen i form af spændinger og ubalancer.
Fastlåst sorg kan begrænse vejrtrækningen og påvirke lunger og tyktarm. Bærer vi rundt på en vrede, kan vi få en fnysende vejrtrækning. Og frygt og angst påvirker binyrerne og sender nervesystemet alarmberedskab.
Kropsterapiens funktion er at åbne kroppen igen, når den er blevet lukket, spændt og smertende. Når kroppen åbnes, åbnes også vores sind, og vi får mere “plads til at være”. Når vi lærer at slippe vores spændinger, får vi helt konkret mere plads i kroppen, og dette mærkes tydeligt som en slags ny frihed eller en ny plads til sig selv.


Hvad kan behandles med kropsterapi?

Kropsterapi kan bl.a. bruges i behandling af:
Muskelsmerter, ledsmerter, hovedpine, rygproblemer, lændehold, hold i nakken, migræne, iskiassmerter, maveproblemer, eksem og allergi, menstruationssmerter, museskader, tennisalbue, stress, angst, udbrændthed, søvnproblemer, chok og traumer og piskesmæld.
Med de rette betingelser er kroppen rigtig god til at hjælpe sig selv på ret køl. Men uforløste følelsesmæssige problematikker, fysiske blokeringer og låsninger kan imidlertid gøre det svært for kroppen at regenerere og fungere rigtigt. Kropsterapi hjælper kroppen med at genfinde sin balance, så den igen kan fungere optimalt. Får vi ofte hovedpine eller er ryggen altid øm, jamen, så er der måske noget kroppen prøver at fortælle. Og hvis vi lytter, så kan vi både lære os selv bedre at kende, slippe for smerter og opleve den frihed, der findes i en fri krop.


Hvad er forskellen på kropsterapi, kropsbehandling og massage?

Kropsbehandling, kropsterapi og massage er forskellige ord, der til dels dækker over det samme; nemlig arbejdet med kroppen. Alligevel er der nogle forskelle.
Ordet kropsbehandling kan dække over behandlinger, der fokuserer på kroppen, og således kan både kropsterapi og massage siges at være kropsbehandlinger. Derimod adskiller massage sig fra kropsterapi ved at arbejde med kroppen uden krop/psyke-sammenhængen.
I massage bruges ofte olie til at hjælpe hænderne med at glide over musklerne. Dette kan give en mere overfladisk behandling, da det ikke på samme måde er muligt at fastholde et tryk på en spænding eller lave pulserende massage. Dette kommer bl.a. til udtryk i de mange former for massage, der er mere wellness-orienterede end egentlig behandlende.
Kropsterapi er en dybdegående, behandlende form for kropsbehandling, som skaber balance både kropsligt og psykisk. I behandlingen bruges ikke massageolie, men i stedet en række pulserende massageteknikker som løsner kroppen effektivt og skaber flow og gennemstrømning. Som nævnt er også forståelsen af kroppens sammenhæng med psyken en integreret del af kropsterapien.