Thy Bal 2.91

2.9 star(s) from 8 votes
Øster Alle 10
Snedsted, 7752
Denmark

About Thy Bal

Contact Details & Working Hours

Details

Kære ”Thy Bal”-gæster
For at sikre, at vi alle får en god aften til Thy Bal, har vi i samarbejde med SSP udarbejdet nogle spilleregler, som vi alle skal følge.

•Du skal fremvise dit sygesikringsbevis, for at vise, at du er i målgruppen fra midt i 8.klasse til 18 år.

•Du må medbringe op til 4 genstande i en pose. Drikkevarerne må ikke have været åbnet. Genstande kan fint være vand eller sodavand – men her gælder reglen om at det skal være uåbnet også

•Din pose afleveres, når du betaler entre, men du kan selvfølgelig få udleveret ved henvendelse i baren – dog kun én genstand af gangen.

•Hvis barpersonalet vurderer, at det er bedst du venter lidt med at få den næste genstand, har de ret til at tilbageholde dine resterende genstande.

•Der må ikke medbringes genstande stærkere end 5% alc.

•Hvis du er tydeligt beruset ved ankomst, lukkes du ikke ind. Dine forældre vil blive kontaktet, så vi er sikre på, at du kommer godt hjem

•Findes du tydeligt beruset under selve festen, kontaktes dine forældre også, så du kan komme godt hjem og sove den ud.

•Har du euforiserende stoffer med udvises du øjeblikkeligt og der uddeles karantæne

•Personalet har ret til at visitere dig for spiritus eller euforiserende stoffer.

•Vold accepteres selvfølgelig ikke.

Med disse regler i baghovedet, er vi sikre på, at vi alle får en fantastisk aften med gode venner, grin og god musik!

På Thy Bals Facebook-side får du nyheder, serviceinformationer, gode historier, sjove billeder og information om arrangementer.

Du er mere end velkommen til at skrive kommentarer, bemærkninger, spørgsmål, forslag og ideer, tagge eller fortælle om din hverdag og dine oplevelser med Thy Bal eller lignende. Men inden du kaster dig over tasterne, vil vi gerne, at du læser vores hus-regler først.

REGLER FOR FACEBOOK-SIDEN.
Vi har lavet denne Facebook-side for at give alle mulighed for at blive klogere på Thy Bal, dele sjove oplevelser, stille spørgsmål mv.

Vi er glade for alle indlæg og input, både ris og ros er velkommen på siden. Vi fjerner ikke kommentarer, blot fordi vi ikke er enige. Men vi har nogle få regler, der skal være med til at sikre, at alle får en god oplevelse her på Facebook-siden:

• Hold altid en god og konstruktiv tone i dine opslag og kommentarer. Brug din sunde fornuft og tænk på, at din chef og bedstemor sikkert også er på Facebook og læser, hvad du skriver
• Bemærk at siden fokus er på Thy Bal, hvorfor indlæg om andre områder ikke hører til på denne side
• Respekter de andre brugere, deres indlæg og holdninger
• Skriv ikke personlige oplysninger om hverken dig selv eller andre
• Skriv ikke kommentarer eller indlæg, der er krænkende, truende, racistiske eller på anden vis er i strid med lovgivningen
• Skriv ikke indlæg, der indeholder chikane, mobning eller er nedladende over for grupper eller personer

Skulle det blive nødvendigt, sletter vi indlæg og kommentarer samt blokerer personer, der ikke overholder retningslinjerne. Facebook har en funktion, som automatisk sletter kommentarer med nogle bandeord. Du vil ikke få besked, hvis Facebook automatisk sletter din kommentar.

Facebook har også et regelsæt, som du kan læse på https://www.facebook.com/legal/terms


God fornøjelse
SGIF fodbold, SGIF badminton og Midtthy HK