Testrup Højskole 5.23

4.7 star(s) from 64 votes
Testrupvej 110
Mårslet, 8320
Denmark

About Testrup Højskole

Testrup Højskole Testrup Højskole is a well known place listed as School in Mårslet ,

Contact Details & Working Hours

Details

HØJSKOLE – EFTER GRUNDTVIGS PRINCIPPER

At der findes højskoler i Danmark, skyldes som bekendt ikke mindst Grundtvig. Han har sagt og gjort meget i sit lange liv. Men én ting går igennem det hele: kampen mod alt det, som hindrer livsglæden i at udfolde sig – mod snæversynet, ufriheden og "dødbideriet", som han kaldte det. Den kamp vil vi gerne være med til at føre videre på Testrup Højskole.

Testrup Højskole er en grundtvigsk højskole, som ligger i et lille landsbymiljø syd for Århus. Skolen består af en rar blanding af gamle historiske bygninger og nyere huse, samlet omkring to hyggelige gårdrum. Vi har plads til omkring 100 personer på en række velholdte og indbydende værelser. Så mange, at der er plads til den forskellighed, der giver livet kulør. Men ikke så mange, at man drukner i mængden.

Lige siden oprettelsen i 1866 har skolen været kendt for at kombinere en højt kvalificeret faglig undervisning med den atmosfære af hjemlighed, som kendetegner et godt højskoleliv. Derfor kalder vi os "det frie akademi". Med det "akademiske" vil vi understrege, at vi tager fagene alvorligt og stræber mod indsigt og fordybelse. Det "frie" skal til gengæld understrege, at der ikke er nogen adgangsbegrænsning, så længe der er ledige pladser på de forskellige kurser. Alle skal være velkommen på Testrup Højskole – uanset alder, etnisk baggrund eller uddannelse. Og én ting til: alle kan være sikker på at være bestået på forhånd.

Derfor tilbyder vores højskole en række forskellige linjer og både lange kurser og ugekurser.

Det overordnede mål er at skabe forundringsparathed.

Jørgen Carlsen, forstander