Taastrup Helsekost 2.83

4.8 star(s) from 22 votes
Taastrup Hovedgade 82
Taastrup, 2630
Denmark

Contact Details & Working Hours

Details

Jeg er meget opmærksom på at hvis min forretningsidé skal blive en succes er det nødvendigt at have en klar profil som I som kunder forstår og støtter. Derfor har jeg valgt et forretningskoncept som dels understøtter de områder og produkter som I tidligere har været glade for og kombineret det med en række nye som jeg ved der er en eksplosiv efterspørgsel efter, et eksempel på det er kosmetik som er fremstillet uden parfume og farlige tilsætningsstoffer(parabener og hormonskadelige stoffer.

Baseret på ovenstående har jeg derfor valgt 3 primære spor som jeg vil præsentere i butikken og det er :

Sundhed og velvære

Jeg vil have et bredt sortiment af forskellige kosttilskud, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt specielle madvarer. Min butik skal hovedsageligt have det man kalder økologisk medicin med en dokumenteret effekt. Eksempler på kosttilskud kunne være, forskellige vitaminer og mineraler som er fremstillet naturligt med en høj biotilgængelighed og godkendt af fødevareministeriet, eksempler kunne være A,B,C, vitaminer, multivitamin, calcium, magnesium og jern, Q10, ginseng og sunde urter samt madvarer.

Naturlægemidlerne skal være godkendt af lægemiddelstyrelsen og have et MT nummer som er et markedsførings tilladelsesnummer, eksempler på det kunne være Biloba, Hvidløg, ingefær.

Stærke vitaminer og mineraler som ligeledes er godkendt af lægemiddelstyrelsen og som skal være en hvis koncentration og dokumenteret effekt. Stærk C vitamin og E vitamin og antioxidanter.

Madvarer som er økologiske og med en speciel fremstillings proces, til gavn for grupper med forskellige sygdomme såsom allergi, overfølsomhed og livsstilssygdomme, eller for folk som bare gerne vil spise økologisk.

Skønhed

Kosmetik som er fremstillet økologisk uden parfume og farlige tilsætningsstoffer (parabener hormonskadelige stoffer o.s.v )

Der er en eksplosiv stigning i salg af parfume og kosmetik til mennesker som har forskellige allergiske reaktioner/overfølsomhed over for parfume og konserveringsmidler. Derfor vil jeg i butikken have en produktlinie der består af kropspleje produkter og makeup samt rengøringsmidler og vaskepulver der er helt uden tilsætningsstoffer og som samtidigt skåner miljøet.

Fødevarer

Under fødevarer shop er der være forskellige livsstilsprodukter som kan fremme vitaliteten hos mennesker og understøtte en bedre livsform og livskvalitet. Alle mine fødevare vil være økologiske og ikke noget man kan købe i dagligvarer butikker, eller sagt med andre ord specialiteter. Mange forskellige mel sorter som kan bruges til forskellige allergi former, økologisk glutenfrit brød samt stort sortiment af grøn og hvid te. Der vil ligeledes være lækkert chokolade med et højt indhold af mørke chokolade bønner som er en god antioxidant, sunde juicer og former for saft der er produceret og fremstillet efter de sundeste fremgangsmåder samt meget mere.

Målsætning

Min målsætning er :

At Taastrup Helsekost skal være et rart sted for kunder og medarbejdere.
Kunderne skal forvente at personalet er veluddannet og ved hvad de taler om.
At kunne tilbyde et bredt og velovervejet varesortiment indenfor økologiske fødevarer og naturlig pleje.
At Taastrup helsekost gennem en kombination af butik, temamøder, webshop samt sms og nyhedsmail bliver kundernes fortrukne sted at handle.
Vi vil være vestegnens bedste helsekost butik der gennem venlig og kompetent betjening får tilfredse kunder.
Tåstrup Helsekost skal være et sted der er orden, rent og pænt.
Vi vil bestræbe os efter at have netop det varesortiment som vores kunder ønsker, men hvis du spørger efter en vare som vi ikke har i vores faste sortiment, så bestiller vi den naturligvis gerne hjem uden at det koster ekstra, dog skal du betale for varen ved bestilling.

Du kan som kunde samtidigt bestille varer fra webshoppen som enten sendes hjem til dig, dog skal du selv betale fragten, eller du kan få varerne sendt fragtfrit til Taastrup Helsekost hvor du efterfølgende kan hente dem.


Velkommen i Taastrup Helsekost