Strøby Idrætscenter 3.51

4.4 star(s) from 7 votes
Lendrumvej 3
Strøby Egede, 4671
Denmark

About Strøby Idrætscenter

Contact Details & Working Hours

Details

Strøby: De lokale foreninger skal fra 1. januar 2013 selv stå for driften af Strøbyhallen
Hen over efteråret har Stevns Kommune sammen med en række foreninger i Strøbyområdet arbejdet på at etablere en driftsaftale, sådan at en erhvervsdrivende fond kan drive Strøbyhallen fra 1. januar 2013.
Foreningerne i området har stiftet AIK-fonden, og den er nu klar til at stå for driften af Strøbyhallen til gavn for de 1.200 brugere af hallen.
Borgmester Poul Arne Nielsen udtaler:
- Jeg glæder mig over, at det nu er lykkedes at få en aftale på plads, så AIK-fonden får mulighed for at skabe en ny dynamik i Strøbyhallen. Det er spændende både for kommunen og for den nyetablerede AIK-fond at afprøve den organisationsmodel, som DGI præsenterede for os i foråret. Der er tale om en pionérordning, idet vi ikke er bekendte med, at andre kommuner har etableret den samme model’.
Aftalen med AIK-fonden om drift af Strøbyhallen sikrer i øvrigt, at Stevns Kommune fortsat får dækket sit behov for lokaler til skoler, institutioner og folkeoplysende foreninger.
Kommunalbestyrelsen i 2012 sendte tre forskellige modeller for drift af idrætshallerne i høring i foreningerne i kommunen. De tre modeller var ’Stevnsmodellen’ (kommunal drift, men med udvidede beføjelser til bestyrelsen, ’DGI-modellen’ (en erhvervsdrivende fond driver idrætshal på selvejelignende vilkår) og så helt almindelig kommunal drift, som det vi kender i dag.
I Hårlev var foreningerne rigtig godt tilfredse med den eksisterende ordning og ønskede ingen ændringer. I Store Heddinge var det kun en enkelt forening, der ønskede at ændre på driftsformen, og derfor blev beslutningen at drive hallen i Store Heddinge sammen med den nye svømmehal, som helt almindelig kommunal drift.
I Strøbyområdet ønskede hovedparten af foreningerne at afprøve ’DGI-modellen’