SMS Bangladesh 2.47

HISTORIEN:
18. februar 2005 grundlægges skoleprojektet SMS Bangladesh af to privatpersoner og samarbejdspartnere gennem flere år: Filip Engsig-Karup, der har været lærer og missionær i Bangladesh 1982-1995, hvor han bl.a. var leder af Danmissions skoleprogram, og Nogendro Nath Bormon, Birganj, den tidligere daglige leder af skoleprogrammet.

I Bangladesh nedsættes en bestyrelse for projektet og SMS Bangladesh funderes der som sin egen organisation. Samtidig dannes en støttegruppe i Danmark, der har til opgave at støtte med viden og bidrage økonomisk.

2005: Den første skole oprettes i Birganj
2006: En ny skole åbnes i Pirganj
2007: Den tredje skole åbnes i Patnitala
FUNDAMENTET:
Skolerne bygger på en bangladeshiske kulturarv og grundlæggende kristne værdier såsom ligeværd og respekt for medmennesker.

Skolerne ønsker at påvirke lokalsamfundet og optager derfor elever fra alle samfundslag. Det giver nemlig mulighed for at involvere forældrene i skolebestyrelse og derigennem fremme forståelse for demokrati og ligeværd.

Skolerne optager elever fra alle religiøse retninger: islam, hinduisme og kristendom, og er på den måde med til at fremme venskab og dialog blandt elever og forældre.

I Bangladesh er engelsk det vigtigste sprog på universitet. Derfor foregår undervisningen så vidt muligt på engelsk - med undtagelse af modersmålsundervisning - for netop at give provinsbørnene mulighed for at blive fortrolig med sproget og dermed få mulighed for at tage en videregående uddannelse.

Volontører fra Danmark hjælper lærerne med at forbedre deres engelsk, leger med eleverne og er bærere stedets fundamentale værdier.
VISION:
Det er et stort ønske for lærere og ledelse på skolerne at give det nordvestlige Bangladesh et løft ud af fattigdommen ved at satse på at børn også i denne del af landet bliver veluddannede og kan blande sig i samfundsdebatten og derved trække hele området med sig ud af fattigdom.

På den lange bane ønsker SMS i samarbejde med forældrene at fremme:
1.Dialog og tværkulturel forståelse imellem de religiøse samfund
2.Økonomisk udvikling - dvs. fremme familiernes økonomisk uafhængighed
3.Ligeberettigelse - særligt for at fremme børns og kvinders rettigheder
4.Sundhed - især for unge, så spædbørns- og moderdødelighed reduceres
5.Miljørigtig og bæredygtig udvikling
6.Globale partnerskaber - samarbejde på tværs af grænser og forskelle