Skovgården - Hestepension 2.88

4.8 star(s) from 22 votes
Margrethelund 5
Ledøje, 2765 Smørum
Denmark

About Skovgården - Hestepension

Skovgården - Hestepension Skovgården - Hestepension is a well known place listed as Horses in Ledøje , Sports/recreation/activities in Ledøje ,

Contact Details & Working Hours

Details

Skovgården Hestepension har til huse på en hyggelig lille gård placeret i et større hesteområde midt mellem Risby og Ledøje. Der er ca. 10-15 min ridt til Vestskoven(hvor der er over 30 km ridesti), som kan nås uden at skulle ud på trafikeret vej.

Hos Skovgården Hestepension er der "højt til loftet" og plads til alle, uanset om du er til dressur, spring, jagter eller gode lange ture i skoven. Vi har en fast springunderviser tilknyttet stalden, men det er også muligt for hver enkel opstalder, at få jeres egen underviser ud.

Vi har plads til ca. 10 opstaldede heste, foruden vores egne heste. Vi har opvarmet sadelrum(hvor I får jeres eget skab til udstyr) rytterstue med adgang til køkkenfaciliteter som køleskab, mikroovn og elkedel, samt et nyrenoveret WC.

I stalden er der foderrum med opbevaringshylder til fx striglekasser, ophæng til grimer og dækken på boksene, samt nyetableret vandspiltov. Derudover er der planer om at opføre en udendørsvaskeplads og strigleplads.

Af andre faciliteter kan nævnes at vi har en udendørs skridtmaskine og en nyanlagt ridebane på 20x40m, samt ridehal på 20x40m(minus barriere). Picadero* på ca 14x14m er under konstruktion. (*Picaderoen er en kvadratisk indhegnet "ridebane", som vil kunne bruges til at longere, lave jordarbejde, have hesten løs, sygefold etc.)
Longering og løse heste er forbudt på ridebanen og i ridehallen. I stedet skal picaderoen benyttes, når denne er færdig.
Derudover er der indkøbt en del springmateriale og bygget terrænspring, som også kan benyttes frit.

Hestene fodres 3x daglig fra St. Hippolyt Natur müsli eller Equigard Struktur Müsli(som har meget lavt stivelse i). Da vi sætter hestenes behov for frisk luft og bevægelse højt, går hestene på folde så vidt muligt i alle døgnets lyse timer. Dvs. mellem 7-14 timer om dagen. I vintermånederne fodrer vi med frøgræs på foldene, for at imødekomme hestenes behov for tyggetid. Foldene er alle på ca. 70x70m, hvor der max går 5 heste pr. fold. Hopper for sig og vallakker for sig.

Om sommeren er der desuden mulighed for døgnfold med stribegræs.
Ud- og indlukning af hestene varetages af Skovgården alle ugens dage i vintermånederne (oktober-maj), dvs. at du ikke har nogen staldvagter.

Pris: 3400,-kr plus depositum

I prisen er inkluderet:
- Fri brug af ridebane+hal+picadero+springmateriale
- Fri brug af skridtmaskine
- Eget sadelskab i opvarmet sadelrum
- 1 pose træpiller/uge (flere kan tilkøbes for 38kr)
- Ud- + indlukning alle ugens dage i vinter månederne (oktober-maj)
- Fodring 3xdag i vintermånederne, op til 1,5 kg/dg. Der kan vælges mellem Natur Müsli fra St. Hippolyt, EquiGard Strukturmüsli og sort havre (oktober-maj)
- 10kg wrap/dg (det er muligt at købe mere)

Du skal selv sørge for:
- Mugning af boks
- Fylde wrap i hønet

Har du spørgsmål til stedet, eller ønsker du at komme forbi og se det, så kontakt staldejer Tine O'Reilly på tlf.: 21 29 24 66