Sct. Michaelis Kirke 3.74

Tyske kirke i Fredericia

Det var en broget skare af mennesker, der efter byens grundlæggelse i 1650 slog sig ned bag fæstningen Frederiksoddes (fra 1664 Fredericia) skærmende volde. Kernen udgjordes af bønder fra landsbyerne Ullerup, Hannerup og Hyby. De var på kongens befaling blevet tvunget til at nedrive deres gårde og flytte dem ind i fæstningen, for der måtte ikke være noget udenfor, der kunne danne læ for fjenden under en eventuel træfning. Dertil kom senere alle de, der lokket af gyldne løfter om religionsfrihed, asylret og toldlettelser flyttede til byen. For at få en jordlod, måtte man forpligte sig til selv at bygge et hus. Forholdene var på mange måder kaotiske, idet folk af forskellig nationalitet og modersmål skulle leve side om side. Bedst stillet kirkeligt set var den danske befolkning, for hvem der var ansat en præst, der holdt gudstjeneste i byens første rådhus. Desuden havde denne menighed egen kirke under opførelse.

De tysktalende protestanter var derimod henvist til at få de kirkelige handlinger foretaget af eventuelle tysk-talende feltpræster. Blandt de tyske emigranter var der naturligvis et stærkt ønske om at få egen kirke og egen præst. En henvendelse til landets daværende regent, Kong Frederik d. 3., resulterede i, at der i 1665 blev udlagt en grund til den tyske kirke og dens kirkegård. og at der blev ansat en tysktalende præst. Alle kirker i landet fik ordre til hver at svare 1 rigsdaler til den nye kirkes byggefond. Biskoppen gav den nye kirke ret til »tiende«. Endvidere bestemtes, at Erritsø sogn skulle være annekssogn, når præsteembedet dér blev ledigt, at Fredericia fra år 1700 skulle opdeles i et dansk og et tysk sogn, og at garnisonen skulle tilhøre den tyske kirke. Som et kuriosum kan nævnes, at det påhvilede garnisonskirken hver aften kl. 21 at ringe til portlukke. Når klokketonerne havde lydt, blev byens porte lukket, og de blev først åbnet igen ved daggry. Først i året 1717 blev der mulighed for at komme ind eller ud af byen efter kl. 21, men kun mod betaling.

Allerede i året 1667 blev opførelsen af den tyske kirke påbegyndt, og indvielsen fandt sted den 1. juni året efter. Nogen pragtbygning var den nye kirke ikke, kun en lav uanselig bindingsværksbygning uden tårn eller spir. De to klokker hang i en klokkestabel på kirkegården. I 1722 fik kirken navnet Sct. Michaelis, og Dronning Anne Sofie blev kirkens gudmoder. I kirken prædikede sognepræsten på tysk ved højmessen og kapellanen skiftevis på dansk og tysk ved aftensangen. En bestemmelse, der var gældende til 1830, og som bortfaldt helt i 1848.

I tiden efter indvielsen blev kirken gjort færdig og forbedret; men det tog lang tid, da kirken altid manglede penge.

Følgende større ændringer kan nævnes:
• Prædikestol opsat 1677, malet 1709.
• Altertavle opsat 1724, malet 1728.
• Bindingsværket erstattet med grundmur 1741-61.
• Kirketårn bygget ca. 1763.
• Tårnombygning 1828.
• Vinduer i østgavlen tilmuret indvendig i 1873.
• Kirken brænder og genopføres 1955-56
• Vinduer i østgavlen genåbnet i 1994.

Herefter fremstod den hvidkalkede kirke med skib og kor ud i eet og tårn ved østgavlen. Ud over placeringen er tårnet specielt ved dets højde, idet det ikke er væsentligt højere end tagryggen på kirkebygningen. Dette skyldtes, at intet bygningsværk inden for fæstningens volde måtte kunne tjene som mål for f]endens kugler under en eventuel belejring.

Den 5. juni 1955 brændte store dele af kirken. Genopbygningen skete hurtigt, og man sørgede for, at kirken som bygningsværk bevarede mest muligt af det oprindelige præg. Der skete dog store ændringer indvendigt, hvorved kirken kom til at fremstå i lysere farver. Genindvielsen fandt sted den 9. september 1956.
Til toppen af siden
Kirkens udsmykning og inventar
Alterpartiet har fået det udseende, som det fremstår med for den besøgende i dag, gennem gradvise ændringer, der er gennemført i perioden 1991-95. Broderiet på alterdugen er udført af et nu afdødt medlem af menigheden, medens selve antependiet (korset på alterbordets forside) er udført af Selskabet for Kirkelig Kunst. Farverne i korset kan udskiftes, så de følger de liturgiske farver. Motivet i korsets midte forestiller ærkeenglen Michael, og dette motiv er overført fra det tidligere antependium, som kan ses på væggen i tilhørerlogen.

I forbindelse med genåbningen af vinduerne i kirkens østgavl, har arkitekt Allan Havsteen-Mikkelsen udført de opsatte glasmosaikker, der i forskellige gråtoner lader morgensolen skinne ind i kirkerummet under andagten. Svend Havsteen-Mikkelsen har malet det nye alterbillede over temaet korsfæstelsen. Det tidligere alterbillede er ophængt på kirkens sydvæg. I koret er der på væggene ophængt tre epitafier, der er de sidste rester af de mange gravminder, der tidligere var i kirken. På korets sydvæg hænger endvidere en regimentstavle over Kongens Jyske Fodregiment, som indtil 1990 havde kirken som garnisonskirke.

Døbefonten er fra 1916 og er en kopi i 3/4 størrelse af Berthel Thorvaldsens dåbsengel i Københavns Domkirke. Før 1916 var der i kirken en døbefont af træ.

Krucifikset over prædikestolen er udført i 1918 af Astrid Noach, som blandt andet arbejdede for Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke.

I kirkens nordside forefindes loger i to etager, hvoraf to fag i nederste etage er adskilt fra den øvrige del med egen indgang via præsteværelset. Denne loge kaldes oberstlogen, og her er ophængt tre mindre og tre større regimentsmærker. Logen er forbeholdt garnisonskommandanten.

I logen på nordvæggen hænger to sølvkranse, som blev skænket til bårerne af afdøde sognepræst Karl Viggo Gøtsche og sognepræst Frederik Zeuthen.

På kirkens nordvæg umiddelbart før udgangen er ophængt en præstetavle med navnene på de sognepræster, som har øvet gerning i kirken til dato.

Kirken har i dag 4 klokker og et klokkespil. Klokke 1 er støbt af Lorenz Strahlbom i Lübeck i 1731. Klokke 2 af Arent Kleiman ca. år 1625, altså før kirken blev opført. Denne klokke blev nedtaget og hensat i Michaelisgaarden. Idag står den til skue imellem kirken og Michaelisgaarden. Klokke 3 og 4 er skænket efter branden i 1955 og støbt hos John Taylor og Co., London, i 1956. I efteråret 1994 blev en ny klokke ophængt som afløser for den gamle klokke 2, som havde lidt skade under branden i 1955. Den nye klokke er støbt af Pierre Paccarel i Frankrig. Dertil kommer et klokkespil, der er støbt af firmaet Petit og Fritzen i Holland og skænket kirken i anledning af kirkens 300 års jubilæum i 1968 af en af kirkens velgørere.

Over kirkens ind- og udgangsdør er indmuret en stentavle til minde om, at det i 1741 lykkedes at få bindingsværket i kirkens sydmur og vestgavl udskiftet med grundmur. Mindetavlen bærer Kong Christian d. 6. og Dronning Sofie Magdalenes navnetræk.

Michaelisgaarden
Den gamle Sct. Michaelis Skole nordøst for kirken blev renoveret i 1975 og er i dag menighedshus og kirkekontor. I bygningen, der er fredet i klasse B, fødtes i 1764 den senere pastor Bone Falch Rønne. En mindeplade herom findes på bygningens sydside.

Kirkegården
På kirkegården syd for hovedindgangen fra Norgesgade findes en krigergrav over 40 faldne danske soldater fra 1864, og umiddelbart vest herfor en krigergrav over 264 faldne soldater fra den oprørske slesvig-holstenske hærstyrke fra slaget i 1849.
Herudover kan der, som på andre kirkegårde, ses flere gravmonumenter af en speciel karakter.