Roholte Legestue 2.11

Vindbyholtvej 36a
Faxe, 4640
Denmark

About Roholte Legestue

Roholte Legestue Roholte Legestue is a well known place listed as Local Business in Faxe ,

Contact Details & Working Hours

Details

FORHISTORIE
Legestuen i Roholte blev startet i august 1975 af en flok forældre fra området. Først havde den til huse i "Orup gamle mølle", siden hen et par andre steder, og nu i "Roholte gamle skole".
Vi lejer vores lokaliteter af Faxe kommune og får et tilskud på 75% af driftsomkostningerne af kommunen.

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Åbningstider: Vi mødes normalt mandag, tirsdag og torsdag mellem kl. 9.30 - 13.00. Kontakt gerne en af os, da vi kan være på tur eller andet.

Børnene er mellem 0-6 år gamle.

Børn, som kommer i legestuen skal være forsikrede hjemmefra – ligesom i mange offentlige institutioner i øvrigt.

Vi har alle frugt med til fælles frugt om formiddagen og desuden madpakker med til frokost kl. 11.30. Vi drikker vand samt kaffe og te, som er med i prisen.

Mandag har vi fælles ”smør selv dag”, hvis ikke andet er aftalt.

Vi hjælpes ad om praktiske opgaver. Vi aftaler og justerer opgaverne løbende.

Vi hjælper hinanden med at passe hinandens børn, hvis forældre og børn har lyst til dette.

Forældremøder afholdes efter behov. Her aftaler vi fx aktiviteter, udflugter, åbningstider, opgavefordeling, ændringer og ønsker ift. hverdagens struktur mm.

En gang årligt afholdes en fælles arbejdsdag.

AKTIVITETER
Hver torsdag er der åbent på biblioteket i bygningen kl. 10.30-12.00, her kan vi læse højt og låne bøger.
Vi har rytmik ca. hver måned med en rytmik pædagog, det foregår i spisestuen eller i aktivitetshuset ved siden af legestuen.
Vi har fælles maddag hver måned, som vi skiftes til at stå for.
I sommerhalvåret tager vi på ture fx på legepladsen på Feddet – aktivitetskalender kan ses på vores opslagstavle.
Vi benytter os ofte af bibliotekernes gratis arrangementer.
I juni arrangerer vi en tur til Bonbon-land.

Se flere aktivitetseksempler under "billeder".

Alle ideer til aktiviteter er velkomne.

PRIS
Indmeldelse i legestuen koster 300 kr. Medlemskab i legestuen koster 200 kr. pr. familie pr. måned.

For gæster koster det 50 kr. pr. dag at komme i legestuen.

Betaling sker til: reg. nr: 2340 konto nr: 5490 753 291, husk måned og barnets navn.

Medlemmer har mulighed for at leje aktivitetshuset til nedsat pris.

Vil du vide mere om os og Roholte Legestue, så kan du ringe, komme forbi eller kigge dig omkring her på siden


Adresse:
Roholte Legestue
Vindbyholtvej 38a
4640 Faxe
- Lige over for kirken i Roholte