Ringsted-Radiomuseum 3.47

4.9 star(s) from 24 votes
Sankt Hansgade 34
Ringsted, 4100
Denmark

About Ringsted-Radiomuseum

Contact Details & Working Hours

Details

Baggrunden for den radiohistoriske samling i Ringsted

Ringsted Tekniske Skole fik i 1963 ansvar for radiomekanikeruddannelsen på Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm. Radiofaglærerne Niels M. Holm og Bjarne D. Nielsen begyndte fra starten at opbygge en radiohistorisk samling, som skulle gøre undervisningen mere interessant, udfra ønsket om at kende til de historiske bagrunde. Eleverne blev interesserede og de tog apparater med til skolen, svende og mestre gjorde det samme. Siden er der også kommet mange bidrag fra privatpersoner.
I 1992 skulle der ske noget og udstillingen: RADIO & Fjernsyn gennem 100 år opbyggedes. Det var lykkedes at låne et 100 m2 lokale midt i Ringsted. 26. maj 1993 stiftes RFR: Radiohistorisk Forening
Ringsted i dette udstillingslokale, som man gratis havde rådighed over i ét år. I denne periode åbnedes regelmæssigt og der kom mere end 5.000 gæster til udstillingen. Branchesamlingen omfattede da 1.500
apparater. NB: Alle apparater er modtaget som donationer, vi køber ikke apparater til samlingen.
Succes'en gav næring til ideen om at etablere RINGSTED RADIOMUSEUM og Byrådet kontaktes.
Efter et par års arbejde lykkedes det at realisere ideen og RFR fik i 1998 rådighed over en 100 m2 bygning på Køgevej 39. Efter en større ombygning og 30 m2 udvidelse, indviede foreningen det første
Radiomuseum i oktober år 2000. Der blev indgået et samarbejde med Ringsted Museum, som forestod åbningen 4 dage pr. uge. Gennem 12 år opbyggede foreningen hvert år nye tema udstillinger som:
Arako, Bang & Olufsen, Herofon/Arena, LK, LL, Magnavox/Eltra, Neutrofon, Philips, S.P. Radio, TIK, TO-R, Torotor, UG Radio, Unica/LH/Larsholt, Radio Mercur, KRØNIKEN/Bella, Lyd gennem 100 år,
Mekanisk TV, Sort-Hvid Fjernsyn, Farvefjernsyn, RADIO under 2. verdenskrig.
I forbindelse med indvielser arrangeres foredrag af betydende branchepersoner og hvert efterår arrangeres særlige foredrag
med personer efter ønske fra medlemmerne.
Metalindustrien og Radiobranchen har flere gange inviteret
RFR til at udstille i f.eks.: Bella Center, Forum og Herning Messecenter, med betaling af udgifter.
RFR har p.t. udnævnt 13 PIONER-medlemmer, der har gjort en særlig indsats for radiobranchen.
Oversigt med begrundelser for valgene kan ses på: www.rfr.dk
Foreningen fik allerede fra starten en række opgaver med udlejning af apparater til Film & Teater, samt TV-produktioner. Heriblandt kan nævnes: Åndernes Hus, Kun en Pige, Flammen & Citronen, Hvidstengruppen, og Spies & Glistrup.
Til DR TV-serien KRØNIKEN udlejede vi 600 apparater til BELLA-fabrikken: "1948 til 1973".
I 2009 blev vi bedt om at hjælpe og vejlede Den Gamle By i Århus, som havde valgt at opbygge Poul's Radio 1974. Vi brugte to år på opgaven og var med til opbygning og indvielse i juni 2010.
Ringstedsamlingen rummer ca. 5.000 apparater, samt en stor komponent- og litteratursamling.
Ringsted Radiomuseum udstiller typisk ca. 400 apparater, svarende til ca. 10 % af samlingen.
De øvrige apparater vil blive klargjort til skiftende udstillinger, som er meget vigtige for Museet.
Samlingen indeholder primært danske apparater, samt apparater fra nabolande. Der suppleres dog med apparater fra andre lande, hvis der er tale om særlige tekniske/historiske betydninger.
Aftaler om apparatdonationer sker ved henvendelse til RFR's Bestyrelse/fmd. Bjarne D. Nielsen. RFR kan dog ikke give garanti for at bestemte apparater udstilles permanent i Radiomuseet. Der arrangeres
hvert år en skiftende TEMA-udstilling. Dette er vigtigt for at sikre et levende og interessant Radiomuseum.
Nogle apparater kan modtages som reservedele, som er vigtige for at kunne gennemføre en faglig korrekt restaurering af de mange gamle apparater i samlingen.
Ved udvalgte apparater skrives hvem der har skænket dem, samt evt. en supplerende historie.
På skiltene skriver vi: Fabrikat, Type, Årgang og så vidt muligt hvad apparatet kostede oprindeligt.

Fra Sct. Hans Kapel til Ringsted Radiomuseum

Sct. Hans Kapel blev opført i 1901/-02 til brug for kirkelige handlinger, mens Sct. Bendts kirke blev
restaureret. Bygningen blev senere Menighedshus, og fra 1937 til 1985 rummede den byens folkebibliotek
og lokalhistorisk arkiv. Fra 1986 til 2011 havde den kommunale musikskole til huse her.
Sct. Hans Kapel fra "Vandtårnsiden" i starten af 1900-tallet, i 1915 opførtes et nyt Vandtårn
Radiohistorisk Forening Ringsted skulle flytte samlingen fra ZBC, på grund af krav fra Brandvæsenet.
Da man samtidig mistede mødelokalerne på skolen, var det vigtigt at finde et nyt sted til Radiomuseet.
Det nye sted skulle have plads til foreningens aktiviteter, vi pegede derfor på det gamle Sct. Hans Kapel.
Ringsted Byråd viste os stor velvilje og efter ca. 6 måneders behandling af sagen fik vi tilbuddet
om at overtage HUSET for 1 kr. Under forudsætning af, at vi i løbet af 9 måneder kunne skaffe ca. 1
Mio. kr., samt at vi anvendte den lokalt anerkendte arkitekt Henrik Sørensen til at styre denne opgave.
Ringsted Kommune forlangte, at der blev realiseret et moderne attraktivt Radiomuseum fra starten.
Vi skaffede ca. 500.000 kr. fra Fonde & Firmaer og et lige så stort beløb fra RFR- og VENNEforeningen.
Mandag d. 26. juni 2012 vedtog et énstemmigt Ringsted Byråd at overdrage os HUSET.
Restaurering og indretning tog ca. 8 måneder og det ny Radiomuseum indviedes d. 24. februar 2013 af
Ringsteds Borgmester: Niels Ulrich Hermansen, som udtrykte stor glæde over husets nye anvendelse.
Fra Sct. Hans Kapel til Ringsted Radiomuseum
RFR-formand Bjarne D. Nielsen og Borgmester Niels Ulrich Hermansen ved indvielsen. foto: Jens Lykke
RFR: Radiohistorisk Forening Ringsted søger:
• I videst muligt omfang at udbrede kendskabet til dansk Radio- og TV-fabrikation gennem tiderne.
• Kontakt med personer, som har været tilknyttet Radio- og TV-fabrikation i Danmark.
• Kontakt/erfaringsudveksling med andre tilsvarende foreninger, museer og samlere i ind- og udland.
• At indsamle bevaringsværdige apparater og andre radiohistoriske effekter til samlingen.
Apparater modtages efter aftale med formanden: Bjarne D. Nielsen tlf. 57 64 33 85, e-mail: bdn@pc.dk
Radiohistorisk Forening Ringsted ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, heraf én person valgt af ZBC.
Foreningen har ca. 150 medlemmer, heraf ca. 100 radiomekanikere, 30 ingeniører og 20 radiosamlere.
Yderligere information på: www.rfr.dk
RFR's VENNE-forening har en bestyrelse på 7 medlemmer, heraf én person valgt af RFR.
VENNE-foreningen har ca. 150 medlemmer, yderligere information på: www.radiohistorie.dk
RFR og VENNE-forening driver Ringsted Radiomuseum i samarbejde: www.ringsted-radiomuseum.dk
Radiomuseets brochure kan hentes fra denne hjemmeside.
Ringsted Radiomuseums adresse er: Sct. Hansgade 34, 4100 Ringsted. tlf. 57 61 57 00
e-mail: radiomuseum@radiomuseum.dk
RFR udgiver månedsbladet RADIOTEN. Det første nummer kan hentes gratis fra: www.rfr.dk
Foreningernne gennemfører hvert år en række medlemsarrangementer som: Udflugter og Foredrag,
samt JULEAFSLUTNING med ledsagere.
På 1. sal af vores RADIOMUSEUM indrettes RADIOHUSET med værksted og komponentlager, samt
AV-Center hvor vi kan overspille de fleste lyd- of billedformater til CD og DVD.
Der indrettes desuden bibliotek med et omfattende RADIO-branchearkiv med scanner og kopiudstyr.
RFR-medlemmerne arbejder med udvikling og service på alt demoudstyret der findes i Radiomuseet.
Det giver mange spændende udfordringer, herunder mulighed for at arbejde med præsentationer og rundvisning på Radiomuseet.