Ringkøbing-Skjern Kommune 4.55

Ved Fjorden 6
Ringkøbing, 6950
Denmark

About Ringkøbing-Skjern Kommune

Contact Details & Working Hours

Details

Velkommen til vores Facebook side.

Vores retningslinjer:

Alle er velkomne til at kommentere vores opslag eller selv poste indhold på vores væg – ris, ros, kommentarer, forslag eller hvad du nu kan finde på.

Hvis dit opslag kræver et svar fra en relevant fagperson, svarer vi så hurtigt som muligt, men hav lidt tålmodighed om aftenen og i weekenden. Vi skal nok svare, men det sker som udgangspunkt inden for normal arbejdstid.

Kan vi ikke skaffe dig svar med det samme, skal du nok høre fra os hurtigst muligt – en gang i mellem tager det lidt tid at grave de rigtige informationer frem, og vi vil hellere give dig det rigtige svar ved at bruge lidt ekstra tid end sende forkerte informationer i din retning.

Kommer der spørgsmål på væggen, der kræver sagsbehandling, vil vi henvise til, at man i stedet kontakter kommunen på anden vis. Sagsbehandling hører ikke til her på siden, og vi fraråder generelt, at du opslår personlige oplysninger eller skriver om personsager på væggen.

Opslag på siden er meget velkomne, og de bliver slettet efter en uge.

Vi gør opmærksom på, at denne side ikke er en politisk side, men en kommunal side. Det betyder, at vi ikke besvarer spørgsmål af politisk karakter, og vi henviser i stedet til, at man retter spørgsmål til relevante politikere eller relevante udvalg.

Vi frabeder os indlæg og kommentarer af kommerciel karakter eller som udelukkende har salg for øje.

OBS: Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom på, at vi ingen indflydelse har på, hvilke oplysninger Facebook eller andre registrerer om brugerne af Ringkøbing-Skjern Kommunes Facebook-side.

Generelt kan brugere af Facebook eksempelvis få registreret lokation, likes og aktiviteter i øvrigt. Det gælder derfor også for brugere, der besøger Ringkøbing-Skjern Kommunes Facebook-side.

Husregler:

Vi har lavet et par husregler, som vi gerne vil bede dig om at følge. De skal sikre den gode dialog på siden:

- Hold en god tone i dine opslag.
- Opslag, der er stødende og diskriminerende, samt opslag, der har kommerciel eller markedsføringsmæssig karakter, vil blive fjernet.
- Siden er ikke en politisk markedsplads, og opslag der agiterer for eller imod politiske kandidater, lister og lignende vil blive fjernet.
- Opslag, som har til formål blot at provokere vil blive fjernet.
- Gentagne opslag med samme indhold eller om samme emne betragtes som spam og vil blive fjernet
- Opslag, der er nedladende eller truende, tolereres ikke og vil blive fjernet.
- Personer, der gemmer sig bag falske/uægte Facebook-profiler vil blive fjernet fra Ringkøbing-Skjern Kommunes Facebook side.

Vi håber selvfølgelig, at stemningen bliver hyggelig. Vi glæder os til at møde jer her på siden.