Repair Café Nørrebro 3.43

4.9 star(s) from 17 votes
København,
Denmark

About Repair Café Nørrebro

Repair Café Nørrebro Repair Café Nørrebro is a well known place listed as Non-profit Organization in København ,

Contact Details & Working Hours

Details

Repair Café Nørrebro startede op d. 9.januar 2016.
Vi mødes den 2. lørdag i hver måned kl. 13-16.

Repair Café Nørrebro er stedet, hvor du kan komme forbi og få forskellige ting repareret gratis. Vi har "fixere" som alle kan noget med deres hænder - de er allesammen frivillige og vil gøre alt hvad de kan for at hjælpe.

Det er gratis at få repareret dine ting, men på Repair Café har vi kun værktøjet, så tag selv eventuelle materialer eller reservedele med. Da vi ikke har et værksted, men holder til på en café, er det ikke alle ting vi kan reparere. Reparationerne er på eget ansvar og vi stiller ingen garanti.

Vi kigger på tingene i den rækkefølge de kommer ind. Har vi travlt har vi den regel, at vi max. fixer 2 ting pr. person, da vi gerne vil hjælpe så mange som mulig.

Eksempler på ting vi IKKE kan hjælpe med:
- tilrettelser af tøj/oplægning (gå til en syerske)
- udskiftning af lynlåse (gå til en syerske)
- justering af symaskiner (gå til Leif Jensen Symaskiner på Nørrebrogade)
- svejsning
- snedkerarbejde
- og generelt ting som er alt for tidskrævende. Det er selvfølgelig noget vi nok skal vurdere.

Er du i tvivl så skriv en besked eller kom forbi, så vi kan se om det er noget vi kan hjælpe med eller ej.

Vi mødes den anden lørdag i hver måned kl 13-16 :-)
Vi holder til i Spisehuset i Nørrebrohallen.

---

Vi er stadig på udkig efter "fixere" der er gode til at reparere. Måske kan du sy/strikke, lodde, fikse computere, er Mac ekspert, kan noget med elektronik, smartphones eller noget helt andet. Arbejdet er frivilligt, men du kan til gengæld gøre en god gerning. Det er ikke vigtigt at du kan komme hver gang, vi er så mange at tjansen kan gå lidt på skift.

Har du lyst til at være med - eller måske bare høre mere - vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv en besked her på fb eller kig forbi