Rask Psykoterapi 2.23

5 star(s) from 5 votes
Vestergade 32
Silkeborg, 8600
Denmark

About Rask Psykoterapi

Rask Psykoterapi Rask Psykoterapi is a well known place listed as Psychotherapist in Silkeborg ,

Contact Details & Working Hours

Details

I mit arbejde som læge møder jeg rigtig mange mennesker, som det danske sundhedssystem ikke er gearet til at behandle.

Sammenhængen mellem krop og psyke har i årtusinder været kendt og accepteret i Østen, mens man i Vestens medicinske tradition i tiltagende grad har bevæget sig mod adskillelse af psyke og krop.

Det er velkendt at symptomer fra kroppen påvirker psyken og kan gøre en træt, irriteret og sågar deprimeret. Dette gælder begge veje. Psykiske problemer og indestængte konfliktfyldte følelser manifesterer sig i kroppen. På den korte bane som angstsymptomer med hjertebanken og åndenød. På den lange bane som kronisk træthed, søvnbesvær, muskelsmerter, migræne, spændingshovedpine, åndedrætsbesvær og mavetarmproblemer.

Disse symptomer skal udredes hos egen læge. Ofte kan der dog ikke findes en biomedicinsk forklaring på symptomet og man tyr da enten til symptomlindrende medicinsk behandling eller energikrævende mestringsstrategier.

Man taler her om psykosomatiske symptomer og bruger lægefagligt betegnelsen funktionelle lidelser.

Indestængte konfliktfyldte følelser opstår når vi udsættes for en traumatisk oplevelse og i situationen ikke er i stand til at tackle smerten og modgangen. Som ren overlevelsesmekanisme fortrænger vi da den smertefulde hændelse og følelserne knyttet hertil. Når vi sidenhen udsættes for stimuli som på et bevidst eller ubevidst plan minder os om det primære traume, da vil de ubearbejdede følelser ofte præsentere sig på uhensigtsmæssig vis. Det være sig som angst, vredesudbrud eller fortabthed, eller de kan manifestere sig som tvangstanker, invaliderende fobier, dårligt selvværd og nedsat livslyst.

Dine symptomer er som stilken og bladene på en ukrudtsplante. Den kan beskæres og holdes under kontrol med medicin og mestringsstrategier. En anden tilgang er gennem samtaleterapi at rykke ukrudtsplanten op med hele roden.

På denne måde er ISTDP en ambitiøs terapiform.

Vi har alle brug for hjælp når livet gør ondt eller synes meningsløst.

Det bedste terapiforløb vil ikke være smertefrit. Derfor er din gode vilje og dit vedholdende mod fundamentet for vores samarbejde hen mod din følelsesmæssige forløsning.

Er du motiveret for at komme til bunds i hvad der er problemfyldt for dig i dit liv, for derigennem at kunne skabe varige forandringer, da vil den terapiform jeg tager afsæt i være noget for dig.