RADONdanmark 2.24

3.4 star(s) from 5 votes
Porsvej 6
Brabrand, 8220
Denmark

About RADONdanmark

Contact Details & Working Hours

Details

RADONdanmark har til formål at øge kendskabet til den naturligt forekommende radioaktive luftart Radon. Antallet af radonrelaterede dødsfald overstiger nu antallet af dræbte i trafikken. Derfor mener RADONdanmark, at der er behov for en øget indsats i forbindelse med oplysning om og kortlægning af radon i danske hjem. Vi mener, alle mennesker bør have en interesse i at kende deres boligs radonstatus. Kun med denne viden er det muligt, at agere efter omstændighederne og skabe et sundt miljø for sig selv og sin familie. Forhøjet radonkoncentration i boligen kan ofte udbedres for relativt få midler, og dermed kraftigt reducere risikoen for udvikling af lungekræft.

RADONdanmark ønsker, gennem offentlig debat og oplysningskampagner, at give den almindelige dansker et større kendskab til radons sundhedsskadelige virkning. Herigennem er det vores forhåbning, at flere mennesker vil teste radonniveauet i deres hjem. Vi ønsker på sigt at være medvirkende til at skabe et bedre og sundere indeklima for vores egen og kommende generationer .

RADONdanmark er en familieejet virksomhed, stiftet af civilingeniør i teknisk geologi Sune Holm Sølvsten, internet entrepreneur, Kasper Lausen, Kamilla Sølvsten Sigh - PR- og marketing uddannet og Katrine Holm Sølvsten udannet arkitekt MAA. Tilsammen har vi mere end 30- års relevant erhvervserfaring indenfor vores kompetenceområder. Vi tager vores opgave meget seriøst og arbejder hver dag på at levere let tilgængelig viden om radon i indeklimaet på RADONdanmark.dk og i diverse medier, præcise radon målinger efterfulgt af en uvildig afrapportering af måleresultater.

RADONdanmark tilbyder en fuldstændig uafhængig radonanalyse til private personer, virksomheder og offentlige bygningsejere. For at sikre vores uvildighed tilbyder vi derfor ikke efterfølgende rådgivning ved påvisning af forhøjede radonniveauer. Men på opfordring, henviser vi gerne, til de relevante myndigheder i de konkrete tilfælde.

RADONdanmark har indgået et samarbejde med Track Analysis Systems Ltd (TASL) i England, som udfører alle vores laboratorieanalyser. TASL er RADONdanmarks laboratorium, som producerer vores sporfilm og udfører alt vores laboratoriearbejde. Engelske TASL som har specialiseret sig ud i sporfilm, er udsprunget af forskning fra Bristol Universitet og med ansatte som alle har forskningsbaggrund. Radonlaboratoriet hos TASL har leveret radonmålinger siden 2009 og er leverandør af både sporfilm og
analyseapparater til firmaer og laboratorier verden rundt.
Radonlaboratoriet er valideret af Public Health England ifølge HPA-RPD-047 og er under akkreditering til ISO 17025 standarden.
Laboratoriet deltager i mindst éen årlig intercomparison, hvor laboratorier kan sammenligne sig med andre gennem blindtests. TASL foretager kalibreringer mindst en gang årligt til primary eller traceable standarder.
Alle detektorer er forsynet med indgraveret stregkode med fuld sporbarhed til analysen.