Nyt Syn Silkeborg Optik 2.95

Nygade 6
Silkeborg, 8600
Denmark

About Nyt Syn Silkeborg Optik

Nyt Syn Silkeborg Optik Nyt Syn Silkeborg Optik is a well known place listed as Eyewear in Silkeborg ,

Contact Details & Working Hours

Details

Nyt Syn Silkeborg Optik & Kontaktlinseklinik
Vi er en optikerforretning, som er kendt for at lave en anderledes grundig synsundersøgelse, hvor vi anvender den seneste teknologi.
I vores kontaktlinseklinik anvendes ligeledes den seneste teknologi, hvor vi tilpasser de sidste nye kontaktlinser, der findes på markedet. Vi tester ofte nye kontaktlinser for vores leverandører, og har derfor altid tilgang til de seneste kontaktlinsetyper.
Hos Nyt Syn Silkeborg Optik finder du det største og nyeste udvalg af brillestel & solbriller, som monteres med de bedste brilleglas fra bl.a. ZEISS.
I Nyt Syn Silkeborg Kontaktlinseklinik har vi altid de seneste kontaktlinsetyper på lager.
Nedenfor kan du læse en artikel om Nyt Syn Silkeborg Optik:

NYT SYN SILKEBORG OPTIK OG KONTAKTLINSEKLINIK VIL GERNE ÅBNE SILKEBORGENSERNES ØJNE FOR, HVOR MEGET BEDRE BRILLER OG KONTAKTLINSER BLIVER, NÅR MAN TAGER DEN NYESTE TEKNOLOGI OG VIDEN I BRUG. FOR EKSEMPEL KAN MAN KURERE NÆRSYNETHED, MENS MAN SOVER, OG FOR NYLIG FIK EN KUNDE I BUTIKKEN VENDT ET LIVSLANGT 50% SYN TIL ET 100% SYN VED HJÆLP AF SPECIALLINSER.
VI har netop haft en kunde, der havde levet hele sit liv med 30% syn på det ene øje og 50% på det andet. Men ved hjælp af vores nye højteknologiske udstyr fandt vi en hidtil overset sygdom i hans øjne. På baggrund af den viden kunne vi lave special¬linser, som gav ham 100% syn på begge øjne. Det var ret stort, da han fik dem på,” siger optiker Frank Nygaard Poulsen med et stort smil.
Sammen med optiker Jørn Lund Christensen står han bag Nyt Syn Silkeborg Optik og Kontaktlinseklinik på Nygade 6. Nyt Syn satser på den allernyeste og bedste teknologi inden for optik, fordi det gør brilleglas og linser mere præcise og giver kunderne et meget bedre syn – og dermed en bedre hverdag.
JO MERE VI VED, JO BEDRE BLIVER LØSNINGEN
“Teknikken bliver hele tiden bedre og giver flere muligheder. Vi vil have den nyeste teknik, fordi det er til gavn for vores kunder – og det gør jo ikke briller og linser dyrere, bare meget mere præcise. Jo, mere vi ved om kundens øjne, jo bedre bliver den løsning, vi kan lave,” forklarer Jørn Lund Chris¬tensen.
Det er nu ikke fordi, man mødes af tungt maskineri i den rummelige og lyse butik. Men lidt inde i butikken står en futuristisk kasse, der kan undersøge det menneskelige øje med en præcision, som tidligere har været forbeholdt øjenlæger og laboratorier
OVERSET ØJENSYGDOM OPDAGES
Maskinen kaldes en i.Profiler og måler blandt andet hornhin¬dens topografi. Hornhinden er en omvendt skål og skanneren måler populært sagt, hvor dyb skålen er, og om der er ujævn¬heder i den. Ved hjælp af i.Profileren kan optikerne blandt andet opdage den oversete øjensygdom Keratoconus.
“Keratoconus er en forhøjning på hornhinden. Hvis du forestiller dig et iglotelt, hvor der er en, der rejser sig op og ho¬vedet laver en bule i teltet. Sådan ser en keratoconus ud, og det betyder, at lyset ikke kommer rigtigt gennem hornhinden. Hvis den udvikler sig, eller man ikke er klar over, at man har en keratoconus, kan det true synet,” forklarer Jørn Lund Christensen.
Den gode nyhed er, at keratoconus kan begrænses med spe¬ciallinser, så sygdommen ikke udvikler sig. Optikere kan ikke se keratoconus ved en traditionel synsprøve, og derfor opdages sygdommen kun, hvis man går til øjenlæge, og det gør de færreste brillebærere.
“Indtil vi fik i.Profileren, havde jeg aldrig opdaget en kunde med keratoconus, men nu har vi på tre måneder opdaget ti til¬fælde. Vi sender selvfølgelig videre til en øjenlæge, som diag¬nosticerer sygdommen officielt. Vores fokus på keratoconus har stor betydning for kunderne, da det giver tryghed,” forklarer Frank Nygaard Poulsen.
Billederne af hornhindens topografi giver også en bedre til¬pasning af almindelige kontaktlinser.
KURÉR NÆRSYNETHED, MENS DU SOVER
Men det er ikke blot i undersøgelsen, den nye teknologi giver optikerne nye muligheder. Nyt Syn kan nu også tilbyde de såkaldte ‘Dream Lenses’, der kort sagt kurerer nærsynethed, mens man sover.
“Dream Lenses er konstrueret, så de danner et vakuum på øjet. Undertrykket retter hornhinden op, så synet er perfekt, når man tager linserne af om morgenen. Virkningen holder, indtil man igen skal i seng og tager linserne på igen. Det er et sikkert og ukompliceret alternativ til laseroperationer,” forklarer Jørn Lund Christensen.
Den fulde virkning af linserne indtræder i løbet af en uge. Fortryder man behandlingen stopper man blot med at bruge linserne, så har man sin normale nærsynede styrke tilbage i løbet af et par dage.
BEDRE NATTESYN – FRA ANALOG TIL HD
Mange brillebærere har problemer med at se klart i mørke – og her er forskning og teknologi også udmundet i et konkret produkt, som er at finde i Nyt Syn på Nygade.
“Vi tilbyder et særligt brilleglas fra Zeiss, der afhjælper problemet med uskarpt nattesyn. Virkningen kan bedst beskrives, som at zappe fra almindeligt tv til HD. Alt det, vi taler om her, er små forbedringer, der tilsammen giver den enkelte meget, meget klarere syn,” siger Jørn Lund Christensen.
De to optikeres store ekspertise og fokus på at udnytte teknologien til gavn for kunderne har betydet, at butikken er blevet testcenter for kontaktlinseproducenter. Det giver fordele for kunderne, som altid kan få de mest moderne linser.



HÅNDPLUKKET SORTIMENT OG ENGAGERET SERVICE
Men de to optikere interesserer sig ikke kun for linser og brilleglas. Der er lige så stor begejstring og engagement, når talen falder på mode og tendenser. Udvalget er stort i den lyse butik.
“Vi har stor erfaring med, hvad der klæder et ansigt, og vi er ikke bange for at komme med vores holdning. Og her hos os, kan man altid se sig selv med de forskellige stel på, uanset hvilken styrke man normalt har i glassene. Det har vi et lille trick til, men det afslører vi ikke her. Kom ind og prøv,” siger Jørn Lund Christensen med et glimt i øjet.
Sortimentet er udvalgt af butikken selv, der ikke ligger under for kædesortimenter eller indkøbsaftaler.
“Vi vil kun forhandle stel, vi selv kan stå inde for. Og fordi vi er forskellige typer her i butikken, er der stel til alle alder¬sgrupper og behov. Butikken er kendt for et stort udvalg af modebriller og for, at man altid kan finde det stel, man øn¬sker – og desuden kan man selv designe sit eget,” siger Frank Nygaard Poulsen.
DESIGN DIN EGEN BRILLE
Han henviser til mærket Tom Davies, der giver mulighed for at designe sit eget brillestel med udgangspunkt i designerens forskellige stel. Man kan for eksempel forlænge næsestyk¬ket, vælge andre stænger og selvfølgelig ændre farve. Stellet specialproduceres efter kundens ønsker til en helt unik brille, hvor man oven i købet kan få indgraveret sit eget navn.
VI ELSKER EVENTS
Frank og Jørn er passionerede omkring det nye – både inden for teknologi og mode og trends. For at udbrede kendska¬bet til de nye muligheder for brillebærere, inviterer de ofte silkeborgenserne ind i butikken til events med forskellige temaer.
“I foråret havde vi en stor cykelevent, hvor man kunne hilse på cykelrytterne Allan Johansen og Lars Bak og prøve, om man kunne ramme 500 meter i blinde på en kondicykel. I sommer ryddede vi butikken og fyldte den op med solbriller, Hawaii-bar og strandstemning. Events er en god måde at møde folk på og få en uformel snak om briller, linser og bedre syn, for det er jo et godt syn, det hele handler om,” siger Frank Nygaard Poulsen og lover, at der snart er nye events på vej.