Mineslund 4.31

4.8 star(s) from 56 votes
Asnæs Skovvej 38
Kalundborg, 4400
Denmark

Contact Details & Working Hours

Details

Historien:

Det økologiske landbrug og slagterforretning Mineslund, ligger midt på den smukke halvø Asnæs ved Kalundborg. Gården har i mange år haft en stor malkekvægsbesætning, men i 2007 kørte den sidste malkebil ud fra gårdspladsen og staldene har sidenhen været fyldt med stude. Stude er kastrerede tyre. De økologiske dyr skal på græs hele sommerhalvåret og da fritgående tyre ikke er helt ufarligt, er kastration en løsning. Tyrekalvene kommer fra økologiske malkekvægsbesætninger på Sjælland.
Malkekvægracer vokser langsomt og da en kastration ikke just øger tilvæksten, er studene ca. 27- 28 mdr. om at nå den optimale slagtevægt (ca. 300 kg). Kvalitet tager tid og en kombination af langsom vækst, naturlige levevilkår og den korrekte modning af kødet, giver en unik smagsoplevelse.
At studene er opvokset på gården giver oksekødet en særstatus, men slagterforretningen Mineslund er naturligvis leveringsdygtige i både svinekød, lammekød og kylling. Lokale økologiske leverandører er at foretrække, men da antallet af producenter er begrænset, kommer begrebet lokale ofte til at dække hele landet. Eksempelvis leveres kyllingerne, fra Sødam i Sønderjylland. Alt kød fra Mineslund er dansk og økologisk. På Mineslund forarbejdes hovedsagligt hele slagtekroppe. Det giver en sikkerhed for, at tingene er i orden, men samtidig en udfordring med at få omsat alt kød. Produktion af pålæg er måde at konservere kød på og da det økologiske regelsæt ikke tillader diverse tilsætningsstoffer og e-numre, er der behov for de gamle håndværkstraditioner - og det sætter slagterne på Mineslund en ære i. Alt pålæg fra Mineslund er egenproduktion.

Mineslund slagterforretning er 100 % økologisk, godkendt til engros og beskæftiger i dag 8 personer. Det startede som en internet baseret økologisk slagterforretning, men sælger i dag også sine produkter direkte til institutioner, kantiner og supermarkeder.