Mentor4U ApS 1.92

5 star(s) from 1 votes
Eivindsvej 40
Charlottenlund, 2920
Denmark

Contact Details & Working Hours

Details

Mentor4U startede i 2008 med det formål at hjælpe borgere, der udover ledighed kan være ramt af komplekse udfordringer, så som psykiske sygdomme, misbrugsproblemer eller nedsat arbejdsevne, tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Vi hjælper med at få livets brikker sat sammen på en ny og meningsgivende måde, så hverdagens positive oplevelser kan få lov til at vokse. Det handler om at blive anerkendt for den, man er, at fokusere på evner og talenter og at udnytte dem, så man kan få mulighed for at bevæge sig ad nye veje.

Skræddersyede forløb i borgerens eget miljø

Mentor4U arbejder ud fra antagelsen om, at relationen mellem mentor og borger er central for at opnå en konstruktiv personlig udvikling. Det betyder, at vores vigtigste værktøj er samtalen, hvor vi med en anerkendende og åben tilgang skaber varige forandringer.

Indsatsen omfatter:

• Motiverende samtaler i hjemmet, under gåture i skov og ved strand
• Deltagelse med borgeren i diverse forløb og møder
• Jobansøgning, CV skrivning
• Økonomibudget
• Boligsøgning
• Ansøgning hos fonde og legater
• Ansøgning om sociale ydelser
• Fokus på sundhed og bevægelse

Vores samtaler foregår primært ude hos den enkelte – i personens eget miljø. Det er vores erfaring, at de største resultater nås, når samtalen tager udgangspunkt i den enkeltes situation og vilkår. Vi arbejder målrettet sammen med den enkelte mod at skabe de rette betingelser for en velfungerende hverdag, som danner baggrund for tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesinstitutionen eller andre aktive forløb. En stor del af dette arbejde foregår gennem samtaler, hvor vi tilbyder nye perspektiver, hjælper med at kunne overskue dagligdagens gøremål og stiller skarpt på de problemer, der synes størst i den enkeltes liv. Vi har erfaring med, at anerkendelse fremmer menneskers oplevelse af at blive hørt og forstået, som mentorer lægger vi derfor vægt på at støtte den enkelte i processen frem mod selvforsørgelse.