Madskoler 3.97

4.8 star(s) from 40 votes
4H, Agro Food Park 15
Aarhus, 8200
Denmark

About Madskoler

Contact Details & Working Hours

Details

Alle Madskoler er baseret på frivillig arbejdskraft. Madskolerne har som mål at være repræsenteret i mindst 75% af landets kommuner i 2020. Princippet for hvor der afholdes Madskoler afhænger først og fremmest af, hvor der er frivillige som vil være med. Oprettelsen af en Madskole kræver mindst 4 frivillige som kan og vil i samme område og uge samt en skole, der vil låne os lokalerne. Madskolerne søger hele tiden nye frivillige. Interesserede kan læse mere og tilmelde sig på http://www.madskoler.dk/instruktoerer/bliv-madskoleinstruktoer.

MADSKOLERNES FORMÅL
Formålet med Madskolerne er at give børn og unge viden om kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde samt at give deltagerne værktøjer til at gøre varieret kost og sund livsstil til det naturlige valg. Det er endvidere målet, at deltagerne møder produkter fra dansk landbrug og lærer 4H (bedre) at kende.

HVORDAN FOREGÅR MADSKOLERNE?
Madskolerne foregår i dagtimerne mandag til fredag (Etniske Madskoler er mandag til torsdag). Madskolerne afholdes primært i skolesommerferien, men enkelte Madskoler afholdes også i efterårsferien og vinterferien. Basen for Madskolerne er et skolekøkken. I løbet af ugen præsenteres deltagerne for nye råvarer, både i køkkenet og på ekskursioner.

HVAD LAVER MAN PÅ EN MADSKOLE?
På alle Madskoler er madlavning (herunder morgenmad, middagsmad, aftensmad og mellemmåltider), motion, forældreaften og gårdbesøg / fødevarevirksomhedsbesøg faste elementer. Herudover følger børnene på Madskolerne mindst ét produkt (fx svin, okse, mælk, frugt / grønt) fra jord til mave. Børnene lærer endvidere om sundhed, kost og ernæring. Som minimum bliver deltagerne bekendt med de 10 kostråd og lærer, hvad det vil sige at spise varieret.