Løvvang Pro Shop 2.47

4.9 star(s) from 17 votes
Løvbakken 8
Nørresundby, 9400
Denmark

Contact Details & Working Hours

Details

Hej, jeg hedder Michael Bai og ejer Løvvang Pro Shop. Jeg startede med at bowle som 10 årig i 1985. I 1991 begyndte jeg at arbejde i shoppen i Løvvang Bowling Center.

Dette er historien om butikken:

Løvvang Pro Shop har eksisteret i omkring 50 år. De første mange år bare som en hobbyshop som service til spillerne i Karolinelund Bowlinghal i Aalborg. I starten blev der kun taget mål og kuglerne blev derefter bestilt hjem fra Sverige. Da hallen i 1973 flyttede til nye lokaler på Løvbakken i Nørresundby, flyttede shoppen med og der blev investeret i en boremaskine. I starten var det Poul Erik Larsen og Gunnar Jensen, som stod for måltagning og boring. I 1991 begyndte jeg så småt at hjælpe til med renoveringer og plugninger. På dette tidspunkt var der en rivende udvikling i kugleteknologien og måltagningsteknikkerne. Dette var (og er) min helt store passion. Derfor var det naturligt at jeg blev oplært i at tage mål og udføre boringer. I 1993 overtog jeg al kugleboringen i butikken. I 1996 var jeg på mit første layout seminar (Ebonite Wolf) og i 1998 bestod jeg ”The Complete Bowling Ball Drilling & Pro Shop Operators School” i U.S.A. og fik dermed papir på min kunnen. I 1999 købte jeg shoppen af Løvvang Bowling Center og har siden været ejer af Løvvang Pro Shop.

Udover at bore kugler er jeg også uddannet træner (DBwF og USBC). Jeg tog mit første kursus i 1990 og var på det tidspunkt den yngste uddannede træner i DBwF. Efterfølgende har jeg deltaget i en del andre kurser og seminarer både under DBwF, DIF, Team Danmark, ETBF og USBC. Ikke kun bowlingspecifikke, men også generelle kurser om blandt andet sportspsykologi, fysiologi og kost. I 2008 blev jeg landstræner for ungdomspigerne i DBwF og i 2010 overtog jeg også drengene. Efter nogle succesfulde EM’er med ungdommen blev jeg i 2014 ansat som herrelandstræner i DBwF. Dette var en stor drøm der gik i opfyldelse og jeg er meget stolt over at stå i spidsen for alle disse dygtige spillere!