Livsnøglen 2.53

3 star(s) from 2 votes
Klampenborgvej
Svendborg, 5700
Denmark

About Livsnøglen

Contact Details & Working Hours

Details

Velkommen til Livsnøglen
Ved Ulla Lindhardt –holistisk livsterapeut
Psykoterapeut MPF

Livet, med dets udfordringer og foranderlighed er noget vi alle har til fælles. Det bringer os sorger, glæder, udfordringer, magt og afmagt. Ind imellem mister vi fodfæste og livet kan gøre rigtig ondt. Det kan være svært at finde balancen igen. Men der er hjælp at hente. Terapi gør en kæmpe forskel, da du vil få kvalificeret hjælp og brugbare redskaber til netop din problematik.

Får du det ud af livet som du drømmer om? Terapi kan hjælpe dig til få fod på egen trivsel, og ikke gentage uhensigtsmæssige mønstre. Du bliver klogere på dig selv og opnår større bevidsthed om hvordan din fortid udspiller sig i nutiden.
Jeg kan hjælpe dig med at arbejde med dig selv: At få gjort det ubevidste bevidst, så fremtiden kan tegne sig lysere!


Hvorfor vælge mig - hvad har jeg at byde på?
Udover min uddannelse som integrativ psykoterapeut, har jeg mange års erfaring som skolelærer for unge med særlige udfordringer. Jeg har desuden en god portion livserfaring, fra et liv hvor jeg har skulle håndtere skilsmisse, sygdom, kroniske smerter og tab. Jeg ved hvordan det føles!

----Jeg står nu et sted i livet, hvor jeg har lyst og evner til at hjælpe dig til trivsel.---


Terapeutiske kompetencer
Som integrativ psykoterapeut mestrer jeg flere terapiformer heriblandt:

Kognitiv terapi som har fokus på vores tankemønstre; hvordan man tænker om en given situation, de tolkninger vi laver og hvad vi tænker om os selv. Din problemstilling kan være dårligt selvværd, som bliver forøget ved at du tænker negativt om dig selv.

Psykoterapi der har fokus på vores fortid; hvad ligger til grund for den man er i dag, oftest med fokus på barndommen. Du har måske ikke fået vist omsorg som barn, og har derfor svært ved at vise den til dine kære nu.

Systemisk terapi med fokus på hvordan vi interagerer med vores omverden, det sig være på arbejdspladsen, i familien eller andre relationer som inkluderer flere mennesker; vores roller og relationsmønstre. Herunder parterapi. Det kan være voksenmobning på dit arbejde. Den selvopofrende mor, som ikke er værdsat. Det glædesløse parforhold.

Eksistentiel terapi som drejer sig livets grundvilkår og foranderligheden. De store skift i livet der kan forårsage kriser. På den anden side kan det også dreje sig om at blive bedre til at favne livet; få større gejst for livet, at få udfoldet dit fulde potentiale og højne din lykkefølelse via større selvansvar. Du kan være plaget af overgangsalderen eller en fødselsdepression. Det kan også være ensomhed, uforklarlige angstanfald eller andet; altså når livet føles hårdt.

Adfærdsterapi med fokus på adfærdsmønstre; hvordan vi reagerer og handler i givne situationer; herunder ansvarsundvigelse, overspringshandlinger og lignende. Det kan også være du lider af jalousi, et veludviklet kontrol-gen, et skrækkelig temperament m.m.

Desuden kan jeg en række teknikker og metoder såsom drømmetydning, drømmeterapi, stoleterapi, tegneterapi, meditationsteknikker, tarotoplæg og chakraarbejde.

Ingen problemer er et enten/eller. Det vil altid være en sammenblanding af flere ting, og ingen mennesker er ens. Derfor vil et terapi forløb altid starte med en udredning af det problem, der er DIT.
Herefter vil jeg vurdere hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre brug af, for at hjælpe dig videre. Det er således ikke sikkert, at vi behøver at dykke meget ned i en eventuel smertelig og traumatisk barndom, hvis problemet, som fx kan være stress, kan ’løses’ på anden vis. Det vigtigste er at du kommer videre med dit problem.


Det praktiske
Jeg kan kontaktes på tlf. 24 92 40 04. Læg besked hvis jeg ikke svarer, så ringer jeg tilbage.
Du kan også skrive til mig her, eller på livsterapi@live.dk

Priser:
Individuel terapi: 60 min./500 kr.
Parterapi: 90 min./800 kr.
Betaling: Kontant eller MobilePay

Jeg vil desuden løbende udbyde selvudviklingskurser, tarot forløb, parforholds og kommunikations kurser m.m.
Jeg har praksis i Svendborg. Jeg modtager løbende supervision.

Jeg ser frem til at hjælpe dig med at finde netop din Livsnøgle.