Lillebælt Fritidsfiskerforening 1.66

Anchervej 1
Fredericia, 7000
Denmark

About Lillebælt Fritidsfiskerforening

Lillebælt Fritidsfiskerforening Lillebælt Fritidsfiskerforening is a well known place listed as Non-profit Organization in Fredericia , Fishing in Fredericia , Educational Supplies in Fredericia ,

Contact Details & Working Hours

Details

Vedtægter
for
Lillebælt Fritidsfiskerforening

§ 1
NAVN, TILKNYTNING OG FORMÅL.

Foreningens navn er:
Lillebælt Fritidsfiskerforening
Foreningens hjemsted er Fredericia Kommune

Foreningens formål er at:

Arrangerer medlemsmøder, kurser der fremme kendskab til de fiskearter, der er i Lillebælt, Kolding og Vejle Fjorde.

Starte oplysningsarbejde i samarbejde med relevante grupper der måtte ønske det.

• Oplysningsarbejdet primært for:
Børnehaver
Skoler og institutioner
Borgerne i Fredericia
Universiteter (København, Odense)

§ 2
OPTAGELSE AF NYE MEDLEMMER

Som medlem kan optages alle der har interesse for fiskeri samt vandene omkring Fredericia.
I forbindelse med indmeldelsen skal det ny medlem have tilsendt forenings vedtægter samt oplysning om, hvem der er i bestyrelsen.
Valgbarhed til bestyrelsen, er alle medlemmer der har betalt kontingent.
Kontingentet fastsættes på årsmødet.

§ 3.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen afholdes i marts måned og er foreningens øverste myndighed.
Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst fjorten dages varsel.
Et medlemsforslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde otte dage før generalforsamlingens afholdelse.
Generalforsamlingen skal indvarsles pr. brev, eller i foreningsbladet eller dagblad.
§ 4.
Dagsordenen på generalforsamlingen
Dagsordenen på generalforsamlingen skal mindst indeholde følgende punkter:
1.Valg af dirigent
2.Valg af stemmetællere
3.Bestyrelsens beretning
4.Regnskabets aflæggelse
5.Indkomne forslag
6.Valg af formand
7.Valg af bestyrelse
8.Eventuelt


Foreningen ledes af en bestyrelse på 3 medlemmer.
Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling og afgår efter tur således,
valget er bindende for to år:
På ulige år afgår formand og kasseren.
På lige år afgår næstformanden.
Der vælges hvert år to bestyrelsessuppleant.
Der vælges en revisor
Suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøder.
Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, indtræder suppleanten i stedet.
Der er et fast forretningsudvalg der består af, formand, næstformand og kasserer.


§ 5.
Bestyrelsen.
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån af den samlede bestyrelse.
Beslutninger der træffes på bestyrelsesmøder, afgøres ved simpelt flertal.
I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme afgørende.

§ 6.
Vedtægtsændringer
Disse vedtægter kan kun ændres ved 2/3 flertal på en generalforsamling hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling de vedtages på.

§ 7.
Kontingent.
Kontingentets størrelse fastsættes på generalforsamlingen. Kontingentet betales helårligt og opkræves på den årlige generalforsamlingen, eller være betalt fjorten dage derefter.
Efter to måneders kontingentrestance fortabes medlemsrettighederne.
Medlemskabet kan først genvindes når kontingentrestancen er betalt.
Nye medlemmer betaler kontingent ved indmeldelsen, først herefter har medlemskabet gyldighed.

§ 8.
Kassereren modtager indbetalinger, og foretager udbetalinger efter bestyrelsens anvisninger. Indgåede beløb indsættes i bank med undtagelse af kassebeholdningen på max. 2500.- kr..
Regnskabet følger kalenderåret og skal være færdigt fjorten dage før generalforsamlingen, hvor det kan udsendes til medlemmerne.
I regnskabsåret har den valgte revisorer til enhver tid adgang til et eftersyn af kassebeholdning, kassebog. m.m..

§ 9.
Ønsker et medlem udmeldelse, kan dette ske ved henvendelse til kasseren.
Indbetalt kontingent tilbagebetales ikke.

§ 10.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder dette nødvendigt, eller når mindst 1/3 af medlemmerne indgiver begæring herom.



§ 11.
Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal herfor, på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver DTU Aqua til udsætning af fiskeyngel indenfor det almennyttige arbejde, efter den opløsende generalforsamling nærmere bestemmelser.


§ 12.
Der ydes til formand som kasserer et fast tilskud til dækning af telefonudgifter.
Der ydes til bestyrelsesmedlemmer kørselsgodtgørelse, efter statens takster, ved kørsel til møder, forhandlinger, arrangementer ect..
Almindelige bestyrelsesmøder er undtaget herfor.

Vedtaget på generalforsamlingen 2013