Kunst&trivsel 2.96

4.7 star(s) from 7 votes
Roskildevej 51
Frederiksberg, 2000
Denmark

Contact Details & Working Hours

Details


Der skal være højere til loftet, og så skal der være plads og tryghed til, at mennesker kan folde sig ud. Helt ud. For når vi mennesker føler os trygge og accepterede, så tør vi også stå ved, hvem vi egentlig er

Og så tør vi slippe begejstringen og fantasien løs, så er der plads til de skøre, impulsive indfald; og uden dem kommer der ingen gode idéer.

For de gode og konstruktive idéer står jo på skuldrene af de dumme ideer. Hver gang vi planter 50 skøre idéer, vokser der én god idé op og bliver stor og stærk.

Og der er brug for nye tanker og idéer, altid. Der er behov for, at vi tør åbne op for anderledeshed og nye vinkler for at finde måder at løse problemer og anskue udfordringer.

Jo flere idéer og jo mere erfaring og viden vi deler med hinanden, jo bedre trives vi, som individer og som fællesskab.

Derfor kan kunsten to ting på én gang: Den kan få os til slippe fantasien løs og give os gode idéer, samtidig med, at kunsten og kreativiteten styrker trivsel og engagement.

Derfor tager Kunst&trivsel ud i virksomheder og i institutioner og integrerer kunsten og fantasien i arbejdslivet og i dagliglivet: Kunst&trivsel er kunst og kreativitet til virksomheder, og Kunst&trivsel er kunst og kreativitet til skoler.

International forskning viser, at kunst og kreativitet styrker engagement og trivsel. Danmark ligger langt nede på listen over lande, som anvender kunsten progressivt ved at integrere kunsten i dagligdagen.

Dét vil Kunst&trivsel gøre noget ved...