Krop&Kreativ 1.97

5 star(s) from 1 votes
Nytorv 8c
Slagelse, 4200
Denmark

About Krop&Kreativ

Contact Details & Working Hours

Details

Mit navn er Winnie og jeg har beskæftiget mig med krop og bevægelse siden min mor kørte mig til gymnastik 6-årig. Efter nogle år med rytmisk gymnastik, senere aerobic og et gymnasium med fokus på idræt, blev jeg ”afhængig” af at bevæge mig! Det førte mig til København, hvor jeg i et halvt år fordybede mig i moderne dans og fysisk teater.
Først som voksen, stiftede jeg bekendtskab med min store passion: YOGA. Denne passion blev ledsaget af en trang til at undervise andre i denne fantastiske form for træning. Der er sket meget siden mine første hold i Hatha Yoga blev oprettet i 2002. Men passionen er ikke blevet mindre!
I dag har jeg en pilatesuddannelse med i rygsækken, en eksamen i anatomi og kropstræning, et par år på Skolen for Psykomotorik og Afspændingspædagogik og en pædagoguddannelse med speciale i bevægelse.
Jeg arbejder og lever ud fra en overbevisning om at krop og psyke hænger uløseligt sammen. Ved at arbejde med det ene, kan man påvirke det andet. Din krop afslører din historie, men din krops fremtid, kan du være med til at forme- gennem træning og bevidsthed! Derfor har jeg åbnet Krop&Kreativ!