Kronborg Cup 4.11

4.5 star(s) from 22 votes
Kulturhavnen
Helsingør, 3000
Denmark

About Kronborg Cup

Contact Details & Working Hours

Details

Kronborg Cup er en international ungdomsfodboldturnering – i dag Sjællands største træningsturnering – der hvert år afvikles i sidste weekend af skolernes sommerferie.

Kronborg Cup er et samarbejde mellem 7 lokale fodboldklubber i Helsingør Kommune: Snekkersten IF, Hornbæk IF, Espergærde IF, Helsingør IF, Borsholm Skibstrup IF, FC Helsingør og Kvistgård IF. Kronborg Cup afvikles udelukkende af frivillig arbejdskræft fra de arrangerende klubber med hjælp fra lokalmiljøet – i 2015 med 400 frivillige.

Det er underordnet om du er træner for et pige- eller drengehold i aldersgruppen mellem 8-19 år, eller om I spiller på A, B eller C niveau - Kronborg Cup har plads til alle. Kronborg Cup har siden starten i 2008 været en træningsturnering med god sportslig afvikling, der forbereder de deltagende hold til efterårssæsonen. Turneringen tilstræber, at der i hver årgang tilbydes en A og B række, så der er modstand alt efter eget niveau. Hold i begge rækker er garanteret 2-3 kampe pr. dag. De enkelte hold og årgange spiller i videst mulig omfang på samme fodboldanlæg. De mange kampe afvikles på toptrimmet fodboldanlæg i Helsingør Kommune.

I turnerings første år, i 2008, deltog 20 hold og ingen hold var indkvarteret. Året efter steg antallet af deltagende hold til 75, hvoraf 12 hold var indkvarteret – siden er udviklingen af Kronborg Cup kun gået én vej! I 2015 deltog 377 danske og internationale hold og 1200 spillere var indkvarteret rundt omkring i byen – et antal, der gør Kronborg Cup til Helsingør Kommunes største sportsbegivenhed, samt Sjællands største fodboldturnering. Kronborg Cup har de seneste år haft deltagende hold fra i hele Danmark, USA, England, Sverige, Norge og Finland.

Kronborg Cup arbejder ud fra konceptet ”Sund Kost”, som udelukker slik, sodavand og pomfritter m.m. under turneringen på de forskellige idrætsanlæg. Der sælges derimod sund og nærende mad og drikke på anlæggene. Måltiderne under indkvarteringen følger det sunde koncept. Alt dette er for at skabe den bedste ramme for de unge fodboldspillere, så de præsterer bedst muligt på en sund omgang energi.

Med Kronborg Slot som kulisse, starter stævnet med et brag af et åbningsevent på Kulturhavnen i Helsingør. Musik, underholdning og forskellige fodboldkonkurrencer i samarbejde med sponsorere og samarbejdspartnere gør dagen til en uforglemmelig oplevelse. Festen slutter med et gigantisk optog gennem Helsingørs historiske gader og stræder for alle de deltagende hold fra Danmark og udlandet – en stor oplevelse for deltagerne ved Kronborg Cup.

Velkommen til Kronborg Cup – vi glæder os til at se jer!

Besøg vores hjemmeside for yderligere information: www.kronborgcup.dk