Kolonihave/helårsgrund Fredericia 1.93

5 star(s) from 1 votes
Härnösandvej 3
Fredericia, 7000
Denmark

About Kolonihave/helårsgrund Fredericia

Kolonihave/helårsgrund Fredericia Kolonihave/helårsgrund Fredericia is a well known place listed as Real Estate in Fredericia ,

Contact Details & Working Hours

Details

Kolonihave - snart helårsgrund sælges!

Måske vejens og områdets bedst beliggende grund.

Byg til, start forfra, brug det nuværende som anneks til murstenshus, byg et træhus eller behold det som det er. Man kommer langt med gør det selv og evt. en varmepumpeløsning.

-Du bliver ikke herre (M/K) i eget hus billigere!

Hvorfor nu sælge?

Der er slået megen græs på matriklen igennem tiden. Været mange grillaftener og hyggelige stunder. Men alt har en ende og en kolonihave har to...

Efter 20 års ejerskab, på trods af matriklens snarlige overgang til helårsbeboelse, vælger vi at sælge vores dejlige kolonihave. Men selv om vores alder tangerer Methusalem, undgår vi i denne omgang plejehjem og flytter i hus tættere på familien og børnebørnene på Fyn.



Området?:

Fredericia Nord på børnevenlig privat fællesvej. 500m til REMA1000, 2 km til stranden hhv. Fredericia centrum, gå-afstand til bus og Ringvej mod Fyn, Vejle og Kolding. Tæt på skole, gymnasium, indkøb, idrætscenter, messecenter og byggemarked.



Lidt om grunden/matriklen/domænet:

Tilbagetrukket i tredje række fra trafik på Egeskovvej. Der er knap 800 kvm at boltre sig på, på den stille vestlige del Härnøsandsvej. En regulær, veldefineret grund med hæk til alle sider.

Den første del af haven består af rosen- og staude-bede, stor nyttehave, delt op med bærbuske, frugttræer og drivhus, som kan medfølge.

Den sidste del af haven er grundigt skærmet for direkte indkig, med læhegn og gamle træer. Her finder du både havedam og ikke mindst selve huset.



Huset:

Det gamle hus blev for ti år siden renoveret. Der blev indlagt strøm, og vi udbyggede fra det eksisterende hus op til de efter Lokalplanen tilladte 35 kvm. Huset, der er Skagensgult, består af stue med spiseplads og the-køkken i den nye del, mens den gamle fungerer som soveværelse. Rent teknisk er huset beklædt med klinkbygget træ, godt isoleret og opvarmet med el. I forbindelse med det gamle hus er der redskabsrum og et lille tørkloset. Der er indlagt offentligt vand på grunden og skelbrønd til kloakering er anlagt og klar til tilkobling.

I fald man bygger nyt hus på grunde,n ville det etablerede hus være et glimrende anneks.



Helårsbeboelse - kolonihave?:

Ja, det er korrekt. Dele af det gamle kolonihaveområde øst og vestligt for Egeskovvej overgår, når Fredericia kommune får processeret sagen, til helårsbeboelse. Det vil sige med status som alle andre villaer i Grønlandskvarteret.

Vores have er een af de udvalgte, der har udsigt til helårsstatus. Det vil sige at du om et års tid fuldt lovligt kan bygge nyt hus på grunden, så længe du holder dig inden for den normale bebyggelsesprocent og mon ikke 200 kvm hus kan gøre det?



Besigtigelse:

Foregår udelukkende efter aftale. Holder Land Roveren ude foran, så kig ind hvis du er interesseret, ellers er vi umiddelbart behagelige at telefonere med.



Overtagelse?:

Vores fremtidige bopæl er snart klar til indflytning, så hvis du er hurtig. Ja, så når du at så dine egne

grøntsager efter eget valg. Kolonihaven kan overtages så snart handlen er afsluttet, og vi har flyttet alt hvad vi ejer og har.

Pris: 425.000 kr.