Klim Gl. Strandskole 1.72

Havvejen 95
Klim, 9690
Denmark

About Klim Gl. Strandskole

Klim Gl. Strandskole Klim Gl. Strandskole is a well known place listed as Outdoor, Recreation & Fitness in Klim ,

Contact Details & Working Hours

Details

Historie: den gamle strandskole i Klim

Klim gamle Strandskole blev etableret sommeren 1978 som et feriekollektiv af en gruppe studerende fra Aarhus. Her holdt man i tidens ånd kollektive ferier med børn og venner. En god håndfuld af de oprindelige ejere er stadig med.

Ejendommen har tidligere været skole for elever, dels børn fra strandgårdene og dels børn af kystfiskerne fra Thorup Strand. De ældste bygninger er fra 1907. Den nye (fløjen med gymnastiksalen) er fra ca. 1955.

Klim anno 2017: et mødested for familie, venner og kollegaer
Strandskolen er i dag en kombination af feriested for 15 familier og arbejdsrefugium for ejerne og deres venner. Skolen kan bruges til ferier og fester, weekends med familie og venner eller til studier og arbejde.

Beliggenhed:
Midt mellem Svinklovene og Bulbjerg, og tæt på Thorup Strand ligger vores gamle skole midt i den barske og betagende natur. Vi har 10 minutter i bil til Fjerritslev, 3 minutter til Klim Camping, 10 minutter til Vejlerne naturreservat, 20 minutter til Svinkløv Badehotel, 25 minutter til Løgstør, 40 minutter til Thisted, 1 time til Aalborg og i underkant af 2 timer til Aarhus.

Faciliteter:
Vi har indrettet os med tre afdelinger med køkken og bad. I alt ni værelser af varieret størrelse og med 21 sengepladser. Indretningen er enkel og funktionel med plads til børn, udfoldelse og afkobling.
Særlige faciliteter: en gammeldags gymnastiksal med bordtennis, basketball og floorball, direkte sti til stranden (ca. 5 min), udsigt over Jammerbugten fra første sal, stor naturgrund og stor natur i det hele taget.

Der er endvidere trådløst internet og 2 cykler på skolen, og ellers er der masser af plads og muligheder til friluftsliv, kreativitet, gastronomi og sport samt en unik adgang til naturens spisekøkken (porse, svampe, havtorn etc.).

Økonomi og køb af andele:
En andel koster 15.000, og den månedlige udgift er 700 pr. person (2016 priser). Dvs. et par køber to andele = 30.000, og betaler 1400 om måneden.