Kjær Sommerfeldt Aarhus 4.01

4.8 star(s) from 31 votes
Skovvejen 2 A
Aarhus, 8000
Denmark

About Kjær Sommerfeldt Aarhus

Kjær Sommerfeldt Aarhus Kjær Sommerfeldt Aarhus is a well known place listed as Other in Aarhus ,

Contact Details & Working Hours

Details

Hos Kjær & Sommerfeldt er vi stolte af at være en virksomhed, hvor sjæl og nærvær går hånd i hånd med moderne virksomhedsledelse. Netop det har været visionen, siden Kjær & Sommerfeldt begyndte at handle med vin tilbage i 1875. Siden 1928 har salget foregået fra vores butik på Gammel Mønt, der gennem tiderne har haft besøg af både royale og kendte kunder samt nogle af verdens mest respekterede vinhuse.

Gennem årene har Kjær & Sommerfeldt gennemgået mange forandringer – fra familieejet virksomhed, til del af store koncerner og til nu, hvor bl.a. direktøren og medarbejderne er ejere af virksomheden. Vi er en moderne vinvirksomhed med en lang historie bag os, som både medarbejdere, kunder og leverandører har været med til at skabe.

Vores vine

Kjær & Sommerfeldt har solgt vin siden 1875 – og siden 1928 er det sket fra butikken på Gammel Mønt, der spiller en central rolle i vores ønske om at bevare den sjæl og det nærvær, der er opbygget gennem hele vores historie. Fra starten var Kjær & Sommerfeldt specialiseret i Bordeaux-vine gennem partnerskaber med førende producenter. Gennem årene har porteføljen udviklet sig med de ændrede behov og leverandørlisten rummer i dag mere end 45 partnere fra hele verden. Vi stræber altid efter at have et sortiment som afspejler vores kunders behov og tidens trends. Det imødekommer vi ved tæt samarbejde med internationale og kendte vinhuse kombineret med mere specialiserede vine fra mindre områder. Det betyder, at vi kan præsentere et bredt udvalg af vine, der både kan tilfredsstille den kræsne specialist og den almene forbruger, som begge stiller krav om at få en vin, som indfrier forventninger til kvalitet og pris.

Vores kunder

Kjær & Sommerfeldt er ikke bare Kongelig Hofleverandør men også Københavns ældste vinhandel. Det har kun været muligt ved at værne om traditionen og være på forkant med udviklingen. Vi er en dynamisk og kundeorienteret virksomhed, hvor vores mere end 130 års erfaring kombineret med høje krav til kvalitet og service har skabt stor tillid hos både leverandører og kunder. Vi er en af landets mest betydningsfulde leverandører til hotel & restaurations-sektoren og erhvervslivet, og vi leverer vin til mere end 1.200 virksomheder og 1.500 hoteller, restauranter og caféer.

Vores virksomhed

Efter næsten 100 år i familie-eje, blev Kjær & Sommerfeldt i 1973 overtaget af Vingaarden A/S i Odense, der i 2001 blev en del af den svenske koncern V&S Group. I 2008 blev V&S Group solgt til franske Pernod Ricard, og i den forbindelse besluttede Pernod Ricard at frasælge Kjær & Sommerfeldt. Det blev anledningen til, at den siddende direktør Mads Stensgaard sammen med to eksterne investorer, Henrik Pedersen og Niels Boel Sørensen, samt en række ledende medarbejdere købte Kjær & Sommerfeldt i oktober 2008 og bragte virksomheden tilbage på danske hænder.

Virksomheden er i dag en moderne virksomhed – men vi har valgt at fastholde de traditioner, der har kendetegnet Kjær Sommerfeldt gennem alle årene. Den oprindelige butik fremstår stort set uforandret siden 1928, men bl.a. er cigarudsalget nu erstattet af en charmerende vinbar, hvor man kan vælge mellem mere end 800 forskellige flasker vin, og nyde vinen i de historiske og smukke lokaler.

Vores medarbejdere

Rygraden i virksomheden udgøres af vores medarbejdere, der er fordelt ud over hele landet. Vores medarbejdere i butikkerne på Gammel Mønt i København og på Skovejen i Aarhus arbejder hårdt for at udvikle vores samarbejde med leverandører og partnere og samtidig servicere de københavnske og Aarhusianske vinkunder. Vores 11 passionerede vinkonsulenter, som er fordelt over hele landet, er altid klar med kompetent rådgivning og vejledning.

I Odense har vi samlet vores business support, hvor vores hjælpsomme og servicemindede kundeservice- og lagermedarbejdere til enhver tid stræber efter at yde branchens bedste kundeservice og leveringssikkerhed, alt sammen med det formål at være den foretrukne vinvirksomhed for vores kunder, leverandører og samarbejdspartneres.