instockz.com 2.2

4.7 star(s) from 3 votes
OBS! Kontoradresse: Langørvej 77A
Tilst, 8381
Denmark

About instockz.com

instockz.com instockz.com is a well known place listed as Company in Tilst , Furniture Store in Tilst ,

Contact Details & Working Hours

Details

Instockz er en dansk møbelvirksomhed, der udelukkende sælger produkter via internettet. Vi elsker møbler og hele den proces, der er forbundet med at udvikle dem; lige fra ideen fødes til den færdige vare lægges på hylden og er klar til den kunde som har præcist det behov og den plads i sin indretning, der passer til møblet. Instockz er en forretning. Det vil vi ikke lægge skjul på. Og en forretning skal drives med omtanke og ansvarlighed. Men inde bag forretningsfacaden skal hjertet banke for andet og mere end bare profit og overskud.

Det er vigtigt for os at lave møbler som vi selv er glade for og for os er godt design en balance mellem originalitet, enkelhed og funktionalitet. Møbler skal fungere i hverdagen og kunne bruges til de formål vi giver dem. Men ved siden af det, er deres form og farve med til at give karakter til vores indretning. Hos Instockz tegner og udvikler vi selv de produkter, vi tilbyder. Vores design har udgangspunkt i den skandinaviske møbeltradition, hvor enkelhed og funktion er de bærende elementer. Det synes vi giver grundlaget for god kvalitet som vi ønsker at fastholde gennem et autentisk Instockz Design.

Det er også vigtigt for os, at vore møbler bliver fremstillet under omstændigheder som vi kan stå inde for. Derfor arbejder vi udelukkende sammen med en fast gruppe af fabrikker, hvor vi kender forholdene. Vore møbler fremstilles i Kina, men i modsætning til mange andre flytter vi ikke fra den ene fabrik til den anden for hele tiden at finde de bedste priser. Vi tror på, at man gennem det tætte samarbejde er med til at dygtiggøre hinanden og derved opnå den effektivitet, der skaber konkurrencedygtige priser. Vi sælger vore produkter til fornuftige priser og med fornuftige priser mener vi priser, der giver plads til ordentlige løn- og arbejdsforhold for de medarbejdere som laver møblerne.

Vi tilstræber en begejstret og dynamisk stemning omkring det, vi laver og dem, vi laver det sammen med. Vi håber, at denne stemning også bærer igennem til dig som kunde til vore produkter.