Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi 3.4

5 star(s) from 4 votes
Kirkemindevej 6
Them, 8356
Denmark

About Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi

Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi is a well known place listed as Education in Them ,

Contact Details & Working Hours

Details

Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi er startet d. 1. juli 2011. Indtil d. 1. april 2014 havde det navnet Institut for KST og Kropsterapi.

Instituttet ledes af Anni Jørgensen og Heather Smith - begge har vi flere år bag os som undervisere bl.a. i Kranio-Sakral Terapi på Stanley Rosenberg Institut. Begge vil være primære undervisere på kurserne. Desuden underviser vi læger (Osteopater, Neurologer og Børnelæger) i Rusland i Kranio-Sakral Terapi.

Undervisningen tager afsat i vores egen mangeårige praksis og uddannelse. Dette betyder, at vi tager udgangspunkt i kroppens biomekanik og bruger den Biodynamiske tilgang til kroppen. Det Biomekaniske som grundlag på samme måde som anatomien. En platform, at arbejde ud fra. Det Biodynamiske, arbejder i resonans, går dybere ind i kroppen og tillader kroppens egne iboende selvhelbredende kræfter at virke.

Vi har valgt, at skabe et institut med baggrund i vores egen mangeårige praksis og uddannelser. Dette betyder, at vi tilbyder undervisning i Biodynamiske tilgange, som arbejder i resonans, går dybere og tillader kroppens egne iboende selvhelbredende kræfter at virke. Uddannelsen hos os vil være en træning i, at anvende de forskellige tilgange til kroppen i forhold til den enkelte klient. Ethvert menneske er unikt og skal derfor ikke behandles ens - vi ønsker at inspirere dig til, at udvikle din evne til fordybelse og indsigt i praksis, så du kan lære at kommunikere med kroppen og møde det hele menneske.

Uddannelserne sammensættes med det antal timer, der skal bruges til at blive RAB godkendt/ Momsfritaget, såfremt det ønskes.

Uddannelserne opbygges med intro-kursus, med efterfølgende uddannelse i Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi og/eller Børne-KST terapi

Vi har sammensat uddannelserne således, at der vil være obligatoriske kurser, men samtidig er der mulighed for, at du kan sammensætte din uddannelse i forhold til den interesse du har for at specialisere dig i lige netop det du brænder for.
Så vi vil have en bred vifte af kurser, nogle der kun kører her og nu, andre der kommer igen løbende.

Som en del af uddannelsen er der personlig supervision, klinisk praksis og terapeutisk træning. Vi ønsker, at klæde vores kursister på til, at arbejde som terapeuter, der i praksis kan tage vare på det hele menneske og inkludere derfor terapeutisk træning og personlig supervision.

Vi ønsker også, at give kursister, som har taget KST kurser andre steder mulighed for, at lade sig inspirere hos os og vil ikke stille krav om at starte forfra for at gå på Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi. Der vil derfor jævnligt være et "opstartskursus for trænede KST-terapeuter. Det er vores mål, at stille os åbne og fleksible overfor dig som kursist og skabe de mest optimale rammer for din uddannelse. Dette kan gøres med udgangspunkt i en samtale, så vi sikre, at du starter der hvor det er mest optimalt for din fortsatte uddannelse/udvikling.


Har du lyst til at være model på et af vores kurser, så kontakt os via kontakt-formularen på hjemmesiden.

Det meste af undervisningen vil foregå på Elverhøj ved Them, der vil dog være mulighed for kurser andre steder i landet, hvis en gruppe kursister ønsker at arrangere det.

Vores webside er www.kstinstituttet.dk

For os er dette en spændende rejse og vi håber, at du har lyst til at være med på en del af turen, som aktiv deltager eller som nysgerrig på sidelinjen.


Mange hilsner fra

Anni og Heather