Hoptrup Marstrup IF Håndbold 2.5

4 star(s) from 1 votes
Kærsmindevej 3
Marstrup, 6100
Denmark

About Hoptrup Marstrup IF Håndbold

Hoptrup Marstrup IF Håndbold Hoptrup Marstrup IF Håndbold is a well known place listed as Sports Club in Marstrup , Club in Marstrup , Night Club in Marstrup ,

Contact Details & Working Hours

Details

HVEM TROR VI LIGE VI ER?
Hoptrup Marstrup IF er en lokal idrætsforening med håndbold-, fodbold-, tennis-, badminton-, gymnastik samt motion og friluftlivsafdeling. Denne side omhandler kun HMIF håndbold.
Spilmæssigt eller resultatmæssigt har vi ikke meget at prale af. Vi giver den alt hvad vi har og vi elsker håndbold, men vi spiller for sjov. Når vi adskiller os fra mange andre klubber, og når vi kan sammenligne os med fx en skole ift betydning for lokalområdet, så er det fordi, vi i høj grad dyrker og værdsætter det sociale liv, der helt naturligt knytter sig til en holdsport. Og klubben og hallen er ikke bare rammen om et sammenhold af indbyggerne i Hoptrup og Marstrup. Vi tiltrækker - og fastholder - også spillere, der ellers bor tættere på flere andre klubber i Haderslev omegn. Faktisk er der spillere, der flere gange ugenligt rejser hjem fra efterskole eller helt fra fyn for at træne og spille med os. Tusind tak til dem!

HVAD FÅR VI DA TIDEN TIL AT GÅ MED?
Tjo, vi træner selvfølgelig (næsten) hver uge - vi har en flok engagerede frivillige trænere til at styre slagets gang. Bolde og harpiks stiller klubben til rådighed. Og om søndagen går det så løs! Denne dag syder hallen som regel af aktivitet og god stemning, og de, der ikke har for mange huslige gøremål, lektier eller tømmermænd plejer gerne at tilbringe timevis i hallen, hvor vi bakker hinanden op og hygger.
Ungdomsholdene har tradition for at tage til påske cup, hvilket plejer at være stor succes. Derudover holder de selvfølgelig de altid hyggelige jule- og sæsonafslutninger.
Herrerne og damerne er fast inventar til Rask Mølle Cup i september, og det er altid ubeskriveligt sjovt. (Ikke at det ikke efterfølgende bliver forsøgt beskrevet - historierne fra Rask Mølle er lige så talrige som de er våde.) Vi har også tradition for både julefrokost og afslutningsfest, som altid går vildt for sig. Hvis der er noget der skaber sammenhold, og hvis der er noget vi er gode til, så er det at feste!

MEN HVILKE HOLD HAR VI?
Med små årgange i nogle små byer, kniber det desværre med at danne hold for alle ungdomsårgangene. Derfor er det ikke hver sæson der bliver oprettet hold i alle rækker, men i sæsonen 2010/2011 så det altså således ud:

Dame senior.
Vores damehold har netop (april 2011) afsluttet en spændende sæson i serie 2. Dette år har været præget af anderledes udfordringer end normalt, idet vi gik fra at være to store damehold sidste sæson, til kun lige at være et enkelt. Mange af "de gamle" gik på "pension", og mange af "de unge" smed ranslen på ryggen og drog mod landets større uddannelsesbyer. Men fatisk har det har resulteret i et spændende og dynamisk hold, som på trods af - eller måske på grund af - en stor aldersspredning (fra 16 år op til noget vi ikke snakker om) har skabt et stærkt fællesskab med plads til alle - de unge, de gamle, de dygtige, de uerfarne, de skadesplagede, de temperamentsfulde, de distræte og de, som havde aften- og weekendvagter eller børn der skulle puttes. Næste sæson er der desværre endnu et par af de unge der rejser, og det betyder at vi håber mere end almindeligt på at se nye medlemmer!

Herre senior.
Herrerne har i år (2010/2011) kunnet opstille to hold: et serie 3 og et serie 4, som talte mange ynglingespillere, der desværre ikke var nok til at danne deres eget hold.

U14 piger.
Pigerne har haft en god sæson i b-rækken. På trods af være en lille og skadesplaget trup har pigerne klaret sig rigtig flot og fightet sig hele vejen til kredsmesterskaberne.

U14 drenge.

U12 piger.

U12 drenge.
Drengene afsluttede sæsonen med sølvmedaljer om halsen efter et veloverstået kredsmesterskab.

U6.

OG HVAD KOSTER DET SÅ?
Vi har Sønderjyllands billigste kontigent:

U6 Minispillere 300 kr.
U8 Miniput 300 kr.
U10 Lilleput piger/drenge 350 kr.
U12 Puslinge piger/drenge 450 kr.
U14 Piger/Drenge 500 kr.
U16 Dame/Herre Junior 500 kr.
U18 Dame/Herre Ynglinge 700 kr.
Dame/Herre Senior 800 kr.
Old boys 600 kr.

NYSGERRIG?
Når vi nærmer os september vil der selvfølgelig komme en masse her på siden om den nye sæson, og nye spillere vil kunne læse mere om, hvor og hvornår de skal møde op for at være med.
Ellers kan spøgsmål altid skrives på vores væg eller til vores udvalgsformand:

Allan Christian Nielsen
Marstrup Bygade 139
6100 Haderslev
38799202 ell.
22167670