Harry Potter Festival Odense 5.09

4.8 star(s) from 257 votes
Østre Stationsvej 15
Odense, 5000
Denmark

About Harry Potter Festival Odense

Harry Potter Festival Odense Harry Potter Festival Odense is a well known place listed as Arts & Entertainment in Odense , Event in Odense ,

Contact Details & Working Hours

Details

Velkommen til Harry Potter Festival i Odense

Ingen efterårsferie i Odense uden Harry Potter Festival! I efterårsferiens sidste dage fyldes Odense igen af oplevelser for alle med hang til magi og trylleri - uanset alder.
Bybilledet får et ekstra strejf af magi og fyldes med børn, unge og voksne i fantastiske udklædninger, når Odense Bibliotekerne forvandler Odense til Hogwarts, og byder nye og gamle elever velkommen til tre dage i litteraturens og fantasiens tegn.
Hvad enten det er din første gang på festivalen, eller om du er en tilbagevendende gæst, er der masser af magiske oplevelser på programmet. Både helt nye aktiviteter, endda af international karakter, og gode gamle kendinge, kan opleves på Harry Potter Festival 2017.
Harry Potter Festivalen er mere end bare liv og magiske dage i Odense, den er en hyldest til litteraturen og et eksempel på, at læseoplevelsen ikke slutter, selvom den sidste side i bogen er vendt.
J.k. Rowling har givet os alle et magisk univers, der slet ikke kan lade være med at leve videre. En af bibliotekets fremmeste opgaver er at fastholde og formidle et så stærkt, sjovt og magisk univers, at det forbliver i og udvikler vores fantasi - og det gælder for børn såvel som voksne.
Harry Potter Festivalen er gået fra at være en spontan idé udviklet i et lokalbibliotek for år tilbage, til at være blevet en festival, der nu rækker ud til alle andre, der har lyst til at være med. Den er blevet en del af Odense.
Vi er stolte af, og glade for at vi formår at skabe en festival, der ikke alene spreder magi og glæde i Odense, men som også kan trække Potter-fans til fra resten af landet. Tusind tak fordi I alle er med til at gøre Harry Potter Festivalen til det den er - en hyldest til litteraturen og magien.
Hav en fantastisk festival!

Hele programmet ses på: Harrypotterfestival.dk

For spørgsmål vedrørende festivalen kontakt:
Søren Dahl Mortensen på mail: sdm@odense.dk