Grantoftegaard 4.89

4.7 star(s) from 104 votes
Pederstrupvej 69
Ballerup, 2750
Denmark

About Grantoftegaard

Contact Details & Working Hours

Details

Grantoftegaard har siden 1991 løst opgaver indenfor beskæftigelse, uddannelse og miljøvenlig naturpleje. Ballerup Kommune stiftede i 2001 "Fonden Grantoftegaard", som på almindelige markedsvilkår fortsætter udviklingen af moderne økologisk landbrugsproduktion med fokus på grundvandsbeskyttelse. Fortsat skal landbruget både danne fundament og ramme om den sociale og uddannelsesmæssige virksomhed og fremstår i dag som en selvstændig socialøkonomisk virksomhed, med stor erfaring i at kombinere produktiv virksomhed med sociale formål.
Fonden ledes af en bestyrelse. Den daglige ledelse består af en direktør, driftsleder, vejledere og forskellige faglige afdelingsledere. Ialt er der 30 fastansatte (incl. sæsonansatte) heraf er 1/3 ansat på særlige vilkår. Hertil kommer 40 medarbejderpladser som anvendes til uddannelse samt erhvervs- og personligt afklarende formål.
Fonden har rådighed over 800 ha. jord, hvoraf de 300 bliver dyrket med hvede til brød og andre korn- og frøafgrøder. Øvrige hektarer er vedvarende græs- og naturarealer. Landbruget på Grantoftegaaard er økologisk og naturplejen foregår ved afgræsning med dyrehold på 700 får og lam samt 100 stk kvæg. Det storbynære landbrug er samtidig basis for besøgsvirksomhed med åbne stalde, tilgængelige folde, aktive rundvisninger og sæsonbetonede arrangementer.
Grantoftagaard har følgende arbejdsområder:
- Landbrugsproduktion, herunder naturpleje, dyrehold, markdrift, gartneri.
- Salg og distribution af egne produkter, herunder Cafébutik og kantine.
- Besøgsvirksomhed, herunder hestevognskørsel og skoletjeneste.
- Social virksomhed, herunder aktivering, jobtræning og arbejdsprøvning.
- Uddannelse, herunder uddannelse af elever, specialpædagogiske forløb for folkeskoleelever og praktikpladser for erhervsskolelever.