Gellerups Jordiske Freds Plads 2.17

Gudrunsvej 78, 80, 82
Brabrand, 8220

About Gellerups Jordiske Freds Plads

Gellerups Jordiske Freds Plads Gellerups Jordiske Freds Plads is a well known place listed as Arts & Entertainment in Brabrand ,

Contact Details & Working Hours

Details


Helhedsplanens store forandringer i Gellerup har skabt et behov for rum, hvor der er plads til liv og møder mellem mennesker.

Den Jordiske Freds Plads er et at de få intime rum, der er tilbage Gellerup. Pladsen ligger centralt placeret på Gellerups hovedgade lige uden for City Vest midt mellem kirke, bibliotek, lokalcenter og det nye hostel.

Flere af institutionerne og interessenterne, der har adresse omkring pladsen, er i foråret 2017 gået sammen for at være med til at skabe et levende og spændende område på Fredspladsen med plads til møder mellem mennesker - et mødested for alle generationer og kulturer.

Ønsket er at skabe liv og leg på pladsen, som i mange år har været brugt til børnehave-legeplads. Pladsens fremtid er pt. usikker, men ønsket er gennem relevante arrangementer at genstarte livet på pladsen. Aktiviteter, der lægger op til, at pladsen bliver indtaget og taget i brug af Gellerups beboere og andre, der lægger vejen forbi.

På sigt er hensigten at samarbejde med alle relevante myndigheder for at få indrettet pladsen med midlertidigt interiør, så forbipasserende altid har mulighed for at gøre ophold på pladsen.

Gruppen bag Fredspladsen har søgt og fået støtte af Gellerup Kulturmidler til et projekt, som skal være med til at skabe liv på Fredspladsen.
Deltagere i projektet indtil videre: Opgangen, Sleep-in Gellerup, Gellerup Kirke, E&P Huset, Gellerup Bibliotek, Eutopia, Gellerup Fællesråd, Cirkus Tværs…. - andre interesserede er velkommen til at springe på.

Det er planen, at der skal laves 3-4 fællesskabende begivenheder på pladsen med et alsidigt og spændende program, der består af for eksempel samvær, viden, kunnen og debat om kultur, ideer, visioner, fremtiden, tro, håb og kærlighed. Derudover vil medlemmerne af gruppe individuelt lave 3-4 arrangementer om året på pladsen.